Monja

Jeg drejer officielt nøglen om

2011-03-03T00:53:00.003+01:00

Okay. Dette er altså en engangs-allersidste-opdatering. Min blog er lukket - gået i evighedsdvale. Men jeg blev lige mindet om den i dag, og ja, den blev vist stoppet lidt brat, så derfor lige en lille lykkelig slutning på de hårdste og lykkeligste år af mit liv:

Min datter blev født på terminsdagen, d. 12 august 2010 ved en helt naturlig og ukompliceret fødsel. Hun hedder Vilja og er blevet et populært medlem af familien. Alle er vilde med hende og hun er så nem en baby. Brage er helt rask, men vi går stadig til kontrol på RH. Magni og Brage er et par dejlige drenge, og ja, jeg elsker min familie som den er nu.

Bare en enkelt

2009-12-29T19:11:00.003+01:00

Scanningen viste en enkelt med hjerteblik og korrekt størrelse. Jeg er meget lettet. Jeg havde virkelig frygtet at min livmoder var tom for liv. Det ville ligesom bare være den perfekte ondskabsfulde afslutning på et rigtig dårligt år. I stedet for har 2009 alligevel bragt os lidt glæde - ikke mindst over at Brages sygdom var så mild og det ikke tyder på den vender tilbage.

Åh, og jeg er overhoved ikke skuffet over at vi kun venter en - nærmest lidt lettet.

Nyheder

2009-12-09T20:31:00.002+01:00

Det har været et meget hårdt år. Jeg har gravet mig ned og har nærmest været forsvundet fra jordens overflade. Sidst jeg opdaterede min blog var vi netop blevet aflyst inden ægoplægning i vores 2. ICSI forsøg, men det var sandelig ikke enden på nedturen.

Lad mig allerførst tilføje at Brage har det godt, men at vi stadig går til kontrol på børnekræftafdelingen på Riget og skal fortsætte med det til han er udvokset.

Og så tilbage til min personlige nedtur, som selvfølgelig også har influeret på min familie. I maj/juni gennemgik vi endnu et ICSI forsøg – nu det 3. og sidste i vores pakke. Alt gik relativt ok indtil oplægning af et fint æg. Allerede dagen efter fik jeg rigtig ondt i maven, som var blevet helt opspilet. Dette var begyndelsen til en helt måned med underlivsbetændelse – to indlæggelser på Hillerød Hospital, hvoraf den ene (7 dage) var med intravenøs drop tre gange om dagen med to slags antibiotika. Gravid blev jeg ikke, og selvom det ikke var meget sjovt at få beskeden på en firemandsstue, så var der andre ting der bekymrede mig mere. Men lige som lægerne troede de måtte tage skrappere midler i brug faldt min feber og infektionstal. Det tog en hel måned mere før jeg var nogenlunde ok, og vores sommerferie blev aflyst.

Efterfølende blev jeg fyret fra mit arbejde i forbindelse med en omstrukturering og massefyring, og ærligtalt kan jeg ikke klandre dem for at fravælge mig. Oveni alt mit fraværd, ja, så var jeg egentlig ikke glad for mit arbejde og havde allerede søg en anden stilling. Jeg var til samtale, de ville gerne have mig, og så blev stillingen bortskåret pga. finanskrisen. Så lige nu er jeg ledig, arbejdsløs, arbejdssøgende eller hvad man nu skal kalde det – for første gang i mit liv. Og jeg har allerede fået et hav af afslag.

På trods af min situation, valgte vi at tage et fjerde forsøg som klinikken tilbød os – ”altså ikke som kompensation for det forsøg der gik helt galt, men bare for at sikre at vi fik en ordentlig og rigtig behandling ved vores næste ICSI forsøg” var lægen forklaring på et gratis forsøg, men han talte godt for sin sag.

Skæbne vil at jeg nu er jobløs og gravid. Jeg er i dag 4+6 med en forventet termin til august. Og fordi vi var så desperate fik vi faktisk sat to æg op. Tænk hvis vi får tvillinger igen. Jeg ved ALLE vi have så ondt af os, og jeg indrømmer at jeg personlig foretrækker et barn, men tvillinger vil være bedre end ikke flere børn. Faktisk slet ikke så slemt, jeg kan sagtens se mange fordele ved endnu et sæt tvillinger. Magni og Brage leger såååå godt sammen, at det næste ville være synd med bare en singleton. Vi har allerede to af alting, vi har aldrig prøvet andet, vi har alligevel ikke plads til to børn og slet ikke tre i vores hjem som det er nu, så vi skal bygge nyt hus alligevel. Eneste to minuser er bilerne (ingen plads til fire børn og to voksne) og barslen (det er ikke supersjovt at være på barsel med tvillinger).

Nu håber jeg bare der er liv i min mave til scanningen den 28/12 – det kunne ellers være den perfekte forsættelse af nedturen.

Aflyst

2009-04-30T09:38:00.002+02:00

Selvom jeg egentlig er ok, så er jeg da lidt ærgerligt over at være aflyst for anden gang på fem forsøg. Tænker lidt om jeg mon også kun bliver lidt glad, hvis/når jeg bliver gravid, når jeg kun er lidt ked af det nu. Jeg er mest irriteret over alle dem som er gravide og føder snart inklusiv min egen søster, som har termin i midten af maj. Altså de gravide irriterer mig ikke som sådan (kun lidt – de snakker jo ikke om andet), men hvis de ikke var så synlige, ville mine tanker heller ikke kredse om graviditet, behandling og babyer hele tide. Dejligt (læs: ikke) at der kommer 3-4 gravide til Magni og Brages treårs fødselsdag. Jeg kan lige forestille mig at de rotter sig sammen og ikke kan tale om andet. Kan jeg boykotte min søster, min svigerinde, min bedste veninde, min mands bedste vens kone? Eller måske har jeg alligevel så travlt at jeg ikke ser dem?

Vi tager et forsøg mere med oprejst pande. Mon man kan starte lang protokol allerede i næsten menstruationscyklus? På Rigshospitalet kunne man i hvert fald ikke. Jeg hælder nemlig mest til at gøre som da vi fik tvillingerne, men tre måneder er meget lang tid.

4 styks

2009-04-28T11:13:00.001+02:00

Er det alderen? Udbyttet er sølle fire æg. Jeg synes det det er lidt skræmmende at jeg bare 1-1 ½ år efter at have produceret 10-12 æg nu kun kan lave fire gode brugbare æg. Hele ægudtagningen gik ellers fint og lidt over 10 var jeg på arbejde. Ingen fridage i denne omgang, heller ikke på min større frygtedag, som er ægoplægningsdagen. Ringer de med dårligt nyt, tror jeg faktisk jeg tager det rimeligt cool. Især efter alt det med Brage, kan et mislykket forsøg altså ikke slå mig ud af kurs.

Ægudtagning i morgen

2009-04-27T12:22:00.000+02:00

Æggene skal ud i morgen, hvilket er noget tidligere end de andre gange. Prognosen lyder på 5 store æg og nogle små. Fem æg er meget lidt når vores befrugtning og delingsprocent er nede på ca. 25%. Men bare der bliver et enkelt godt æg, så er vi glade.

Vi er på vej

2009-04-20T22:02:00.001+02:00

Vi har det vel egentlig godt nok. Forskellige omstændigheder har gjort at det har været svært at få opdateret bloggen og så har jeg bare været så uendelig udmattet ovenpå de sidste par måneders begivenheder. Men nu er det forår og Brages knogle viser tegn på heling, hvilket jo er rigtig positiv. Brage skal til kontrol i juni. Eneste minus er at hans urinprøver viser, at han har svært ved at opkoncentrere morgenurinen, hvilket også kan være et symptom på sygdommen. Jeg tror nu ikke der er en sammenhæng, men der skal følges op på det.

Min svigerinde er gravid, hvilket er fantastisk, men også efterlader mig lidt alene tilbage. De fik den gode nyhed ved den indledende scanning til første IVF behandling. Dejligt for dem at de slap for alle nedturene. Og så skal min laborant også være far. Det var en af de der nyheder ala ”vi troede jo næsten ikke man kunne blive gravid lige efter man havde smidt p-pillerne, så det kom som en kæmpe overraskelse”. ??? Popper de der gravide bare op alle vegne, når man selv forsøger at blive frugtsommelig. Jeg ved godt at de gravide og deres babyer fylder mere i min bevidsthed, men der er altså flere lige nu. Det er der bare!!!!!

Derfor er vi i fuld enighed startet på endnu et behandlingsforsøg. Kort ICI med GonalF 225 IE og det bliver med to æg. Nu skal det være. Jeg ved ikke om vi oversatser, men bliver det tvillingedrenge, jamen så ved vi jo hvor søde de er, og så kører det hele jo på rutinen (ironisk ment, for tro mig tvillinger er IKKE en rutine).

Drengene stortrives. Vores lille naturlegeplads er færdig, eller ligner i hvert fald en legeplads nu. Bøgen er sprunget ud og der er haletudser i søen. Foråret har sat alle sejl ind. Det hele spirer. Det må være et tegn.

Brogede tanker

2009-03-04T07:24:00.003+01:00

Jeg tror jeg døjer med en mindre depression. Måske er jeg allerede i bedring. Måske er det bare en naturlig reaktion ovenpå en meget følelsesmæssig hård periode, krydret med ekstra stress fra arbejdet, som ganske vist har givet mig frit lejde i forbindelse med brages udredning, men arbejdsopgaverne har ikke været mindre eller færre.

Derfor har jeg følt at jeg måtte tage på arbejde efter at jeg har brugt hele dagen på indkøring af Magni og Brage i deres nye børnehave. Jeg er flad – batteriet er brugt op – jeg trænger til ferie.

Samtalen med lægen i fredags gik ellers rigtig godt. Der var ingen tegn på at Brages sygdom er lokaliseret andre steder end i benet. Derfor skal han ikke i behandling, men til kontrol om en måned. Lægerne tror at bare det at de har taget en knoglebiopsi vil få knoglen til at hele op af sig selv. Hvis det ikke er sådan, skal han igennem et lignende indgreb, hvor de vil fjerne det syge celler. Altså ingen kemoterapi til Brage. Vi kunne jo næsten ikke have håbet på et mildere forløb.

Nu hvor alt ser lysere ud i fremtiden har vi da også lige vendt emnet om barn nummer tre. Vi var total enige om at vi venter lidt endnu og bringer emnet op igen til maj. Måske går vi i gang i maj eller måske har vi brug for endnu længere tid til at sunde os. En lillebror eller -søster virker bare ikke som den største lykke mere.

Min mand var helt med på at donere penge til et godt formål i den tredje verden, men så stoppede enigheden også. Han er så opsat på mikrolån og jeg vil hellere give penge til en hjælpeorganisation som kan bidrage til reduktion af børnedødeligheden. Jeg tror vi må dele pengene op i to, og så støtte det vi føler for hver især.

Sikke en gang rodet indlæg, men nok meget sigende for hvordan jeg har det.

Så kom reaktionen

2009-02-22T20:13:00.000+01:00

Det har været en hård hård weekend. Det kom en kraftig efterreaktion fra min side. Samtalen med kræftlægen gik egentlig godt, han kunne ikke finde ydre tegn på at sygdommen sad andre steder. Brage fik desuden taget et hav af blodprøver, en røntgen af hele skelettet, lungerne og maven. Den helt store positive oplevelse kom fra en røntgenlæge. Hun var bare så sød og blev ved en dybt ulykkelig Brage og gjorde det til en leg at blive røntgenfotograferet. Desuden har vi lavet en morgenurinprøve som kan vise om han har problemer med det hormon der laver urin. På tirsdag skal han til knogleskintigrafi. Fredag er der samtale med onkologen om alle resultaterne, og der får vi så også af vide om det videre forløb er kontrol eller behandling med kemoterapi.

Min nedtur startede med søvnløshed og apati, efterfulgt af en stor tudetur. Natten efter kastede jeg op og var rigtig skidt. Jeg er nu i bedring men meget mærket af hele forløbet. Det var meget forløsende at få en diagnose, men samtidig er det også hårdt at vi nu er forældre til et alvorlig sygt barn. Det har været nogle meget hårde måneder. Jeg takker alle jer søde blogsøstre for jeres empati og for at følge os gennem denne svære tid.

Diagnosen

2009-02-18T18:37:00.002+01:00

Brage har ikke kræft, men en sjælden kræftlignende sygdom kaldet eosinofil granulom (eller histiocytose X, Langerhans celle histiocytose, LCH). Sygdommen er karakteriseret ved ophobning af en særlig celletype (Langerhans celler) i forskellige væv, men typisk i knoglerne. Behandlingen og prognosen afhænger af sygdommens omfang, hvis den kun er tilstede i hans venstre skinneben, er observation foreløbig nok, da den ofte går i sig selv. Hvis sygdommen ikke forsvinder af sig selv, vil lægerne skrabe de syge celler ud ved et indgreb meget lig knoglebiopsien. I værste tilfælde kan det være han skal have kemoterapi, og hvis sygdommen er så slem, er den også livstruende.

På fredag skal vi til samtale og undersøgelse hos en onkolog på børnekræftafdelingen, da den trods sit oftest godartede forløb ligner kræft på nogle områder. Det ligger også fast at Brage skal have en scanning af knoglerne (knogleskintigrafi) for at afgøre om sygdommen er lokal eller udbredt til flere steder. I kan læse om sygdommen på børnecancer fondens hjemmeside.

Lige nu er vi enormt lettet til trods for at det ikke er en helt ukompliceret og risikofri sygdom. Vi havde jo frygtet kræft med en dårlig prognose på 60% overlevelse, og der var absolut ingen tegn på kræft. Forhåbentlig slipper vi med den (knogleskintigrafi) og efterfølgende røntgenbilleder som kontrol.

Så snart

2009-02-17T09:43:00.000+01:00

Så er det i morgen. Utroligt at de 16 dage fra knoglebiopsien til svar er ved at være tilendebragt, men den ene dag har taget den anden og så pludselig er det dagen før dagen. Jeg får af og til åndenød og hele tiden er der en knude i maven, men jeg græder ikke mere hver dag. Jeg er gal på lægerne på forhånd. Jeg tror ikke på at det kan være kræft, så det er uforståeligt for mig, at de slet ikke har givet os anledning til håb om noget andet. Hvis man om fredagen får af vide det er kræft eller infektion og så om mandagen at det ikke er en infektion, hvad regner de så med at man tror? Men der må da være andre muligheder. Synes selv at en godartet tumor eller en infektion som nu er væk, kunne være alternativer. Jeg ved godt at de skal forberede os på det værste, og det må man sige at de har gjort rigtig godt. Når vi i morgen får en positiv besked, kan jeg jo ikke tillade mig at være vred, så vil jeg kun være lettet og glad. Hele dette forløb har været så tærende, og det bliver befriende at få svar i morgen. Men for pokker hvor jeg håber på en god besked.

I Brages navn

2009-02-13T10:26:00.001+01:00

Jeg tror ikke på Gud eller på noget andet for den sags skyld. I en situation som denne, ville det nu være rart at tro på at en højere magt, som kunne holde hånden over Brage, og tro på alt havde en mening, også hvis han var alvorlig syg og vi i værste fald ville miste ham. Men jeg er ikke troede, og har været hele denne metale gennemgang af religiøse filosofierende igennem da vi var ufrivillige barnløse. Jeg kan ikke bede eller indgå en byttehandel med Gud. Jeg har da tænkt at hvis bare vi får lov at beholde Brage, så...vil jeg opgive at få endnu et barn, sænke penge til dit eller dat, gå i kirke hver søndag – what ever. Men jeg er ikke troende og tror, dybest set, derfor heller ikke at det vil hjælpe Brage og os. Alligevel ville jeg meget gerne gøre noget. Jeg kunne give penge til Kræftens Bekæmpelse eller Foreningen for Kræftramte Børn. Førstnævnte har vi tidligere søttet med et par hundrede i ny og næ. Men det bliver ikke dem som får mine penge i denne omgang. Jeg har besluttet at min bonus-løn fra arbejdet (som pga. finanskirsen ikke er så stor som håbet) skal gå til børn i den trejde verden. Tanken om at det nogen steder nærmest er hverdagskost at miste et barn er mig i disse dage ubærlig. Tanken om at redde et eller flere børn varmer mig meget. Denne gave skal ikke være betinget af om Brage klarer sig eller ej, men den skal være i Brages navn.

I dvale

2009-02-11T09:05:00.003+01:00

En hel uge endnu til svar på knoglebiopsien. Men alligevel – tænk engang at der er gået over en uge. Tiden snegler sig jo afsted. På den ene siden har vi en ret normal dagligdag nu og gruer for den besked vi vil få i næste uge, men på den anden side vil vi også gerne have en afklaring.

For første gang nogensiden vågnede Brage i nat og klagede over smerter i benet. Rigtig dårlig tegn, men måske er det bare eftervirkninger fra biopsien? Eller måske havde han drømt om det? Ellers så har Brage det faktisk godt selvom han stadig humper lidt efter biopsien. Vi har dog udviklet en en ægte hypokonder i vores familie. Al den positive opmærksomhed Brage indkasserer pga. sit ben, har fået Magni til at sige ”Av av av, jeg har ondt i maven”. Han er så sjov, for når man spørger ham hvorfor han har ondt i maven svarer han ”Fordi jeg har spist for mange pandekager”. Jeg tror han for et par uger siden ret faktisk havde ondt i maven pga. af pandekager – han spiste 10 pandekager – godt nok var de små, men alligevel.

Vi har været på besøg i deres nye børnehave. Det var en rigtig positiv oplevelse. De startede bare med at lege, henvendte sig til pædagogerne og de andre børn, mens vi forældre var på rundvisning og snakkede med lederen. Institutionen, som er en naturbørnehave, er helt i vores ånd. Så håber jeg bare de kan starte som planlagt d. 2/3. For hvis Brage skal gå hjemme, tror jeg også vi lader Magni gå hjemme – både for at Brage har en at lege med og får at mindske smitte fra andre børn. Så man kan vel sige at Magni må lide med Brage, men så håber jeg at vi som forældre får mulighed og overskud til at give Magni nogle andre tilbud. Men altså det bliver nok ikke nødvendigt med de overvejelser (XXXX - øh hvad krydser jeg fingre for - jeg ved slet ikke hvad den gode nyhed kan være på onsdag - altså at det ikke er kræft, men hvad så?????).

Livskriser

2009-02-05T08:58:00.002+01:00

Mine mange sidste blogindlæg har handlet om Brages sygdom, og det fylder da også gevaldig meget i vores liv lige nu. Jeg har brugt en del tid på at søge information på nettet, men det er svært, når jeg ikke præcis ved hvad jeg søger efter. Der findes forskellige typer kræft, hvoraf mange er osteosarkomer (ondartet knoglekræft), men de er meget sjældne – især hos små børn. Men selv de ’godartet’ typer er ikke helt risikofri. Desuden findes der en række tumorlignede lidelser som også kan være dødelige. Det giver ikke mening at bruge for meget tid på dette uden at vide mere, og det er jo også det lægen har sagt til os. Men jeg forsøger alligevel at finde svar. Det var præcis det samme, da vi var uforklarlig barnløse. Jeg måtte bare forsøge at finde mulige forklaringer på, hvorfor vi ikke blev gravide.

På en måde kan de to ting godt sammenlignes. Brages sygdom og vores fertilitetsproblemer er/har været forbundet med usikkerhed, spørgsmål, ventetid, mere ventetid, håb, bristet håb og stor sorg. Ingen tvivl om at begge dele er store personlige kriser, men jeg tror at banløsheden har hjulpet os til bedre at kunne takle Brages sygdom.

Vores daglig er ikke ret påvirket af vores bekymringer. Magni og Brage er i vuggestue hver dag. Dog lidt kortere end normalt, fordi Brage stadig får smertestillende medicin 3 gange i døgnet. De sover lidt dårligere end for 14 dage siden, men det har nu altid gået op og ned. Magni virker lidt mere påvirket end Brage – mærkelig nok. Men Magni er også meget empatisk, og han fornemmer at noget ikke er helt som det skal være. Han stortuder, hvis han ser jeg græder, mens Brage bare spørger ”Er du ked af det, mor?”.

Og så fordi Brage fylder så meget på bloggen skal der lige være plads til et par guldkorn fra Magni.

I går aftes sad jeg køkkenet, og Magni gik ud i entreen med en kasse klodser. Lidt efter kom han tilbage med iført sine støvler og vanter og med klodsekassen i hånden. Han vinkede til mor ”hej hej mor, jeg skal på arbejde”, så vente han sig og gik ud i gangen igen mens han sagde ”jeg kører i mors bil”.

Tidligere på dagen havde vi været i skoven (vores egen lille skov). Magni havde samlet 5 kogler som han ville have med hjem. Da vi når gårdspladen har han kun 3 kogler tilbage. ”Hvor er mine to andre kogler?” spørger han. Jeg siger: ”Dem har du nok tabt på vej hjem”, hvorefter Magni udbryder ”Mor henter dem”. Det var en lille kilometer, så det gjorde jeg altså ikke.

Knoglebiopsi

2009-02-03T09:20:00.000+01:00

Nedturen vil ingen ende tage; der var ingen tegn på infektion ved knoglebiopsien og blodprøverne indikere der heller ikke. Så nu venter vi til d. 18/2 på den endelige dom.

Det var nemesis.

2009-01-31T19:55:00.003+01:00

Vi var så lykkelige…

Det var den hårdeste fredag. Jeg troppede op med Brage i den tro at vi skulle til forundersøgelse i forbindelse med biopsien, men det viste sig at vi var indkaldt til indlæggelse. Jeg tudede stort set fra vi kom og resten af dagen. Sætninger som ”henvist pga. mistanke om malignitet” og ”indlagt for tumorobservation” slog mig fuldstændig ud af kurs. Samtalen med børnelægen, som egentlig var sød og forstående nok, var et helvede. Tumoren var meget større end jeg egentlig havde regnet med – ca. 7 cm lang, hvilket stort set er halvdelen af hans skinneben. Jeg fiskede efter lidt positiv, jeg kunne gribe fast i - men han gav mig intet - ville på ingen måde give os anleding til at tror det ikke stod slemt til. Lige nu kan jeg slet ikke forholde mig til at der en risiko for at vi vil miste ham. Men sandheden er vist at det ser rigtig skidt ud - og vores lille halmstrå - alternativet til cancer - knoglebetændelse - er rigtig alvorlig i sig. Det er noget rigtig FUCK at man skal håbe på at ens barn fejler noget, hvor han kan miste benet og skal have antibiotika i 12 uger. Jeg forsøger at fortrænge at han er syg, og det er rigtig nemt når vi er her hjemme, for han virker slet ikke syg, men alligevel sker det mange gange dagligt at jeg fortvivles over mit barns skæbne. Efter biopsien skal vi vente yderlig 16 dage på svar, måske får vi hurtigere få svar hvis det er en bakteriel infektion.

På mandag drager vi til Riget igen efter vores frivillige weekend hjemme.

Bliver vi nogensinde lykkelige igen?

Næste skridt - biopsi

2009-01-29T09:53:00.001+01:00

Tusind tak for den støtte I søde blog-søstre giver. Det er dejligt at vide I er der.

Samtalen i går forløb egentlig fredeligt. Vi havde taget farfar med, hvis der var dårligt nyt, så Brage ikke skulle se os helt opløst, men der var bare ikke rigtig noget nyt. Han skal have taget en biopsi på mandag og allerede i morgen, fredag, skal vi til forundersøgelse. Det betyder endnu engang i fuld nakose. Muligvis skal han indlægges i en periode efterfølgende, men det er ikke sikkert. Alt afhænger af hvad der sker når de åbner op til knoglen. De kan ikke udelukke kræft, og der vil gå adskillige dage før vi vil få svar på testen. Lægen mente dog at sandsynligheden for kræft stadig var lille pga. hans alder. Et bud på opklaringen i knoglen var en infektion. Vi så røngentbilledet for første gang, og selvom der vist mere er tradition på bloggene for at vise scanningsbilleder af et kommende familiemedlem, så får I lige et billed af Brages ben. Opklaringen – tidligere omtalt som cysten – er cirklet ind. Knoglen har kompenseret den manglende knogle med at danne ny, hvilket giver knoglen et tykkere udseende.

Nyt fra RH

2009-01-26T20:10:00.000+01:00

De ringede fra RH og vi skal ind til forundersøgelse med Brage på onsdag. Jeg har fået helt ondt i maven, da jeg ser det som et rigtig skidt tegn at de vil se os så hurtigt. Kryds fingre for lille Brage, ik’?

Intet nyt

2009-01-26T07:34:00.001+01:00

Brages sag kommer på lægekonferencen i eftermiddag, og vi kan ringe i morgen formiddag og høre nyt, men der er sikkert endnu længere ventetid til vi får noget konkret af vide om resultaterne fra MR-scanningen og det videre forløb.

Jeg skal have fjernet stingene fra min operation i dag, så vil jeg også spørge efter grønt lys til at starte ICSI behandling i februar. Det afhænger selvfølgelig også af Brages videre forløb, men vi satser på det bedste.

Brages MR-scanning

2009-01-21T07:33:00.003+01:00

Puha, jeg håber virkelig at en svær tid er ved at være forbi og dette ikke kun er starten af den.

Brages scanning gik fint. Han var glad for at have mor og far helt for sig selv i en halv dags tid. Det var lidt hårdt at han skulle faste hele morgen og endda skulle tidligt op, da han skulle have tryllecreme på hænderne. Vi mødte op kl. 7.30, men Brage var ikke den første der fik lov at komme til scanning. De tager børne efter alder, hvilket er rimelig nok, men da vi spurgte til en cirka tid fik ”inden for 3 timer” og da var klokken godt over 8. Jeg må indrømme at jeg var lidt muggen på det tidspunkt, for Brage havde allerede spurgt efter mad adskillige gange og ville kun lege med madlegetøj og køkken (som jeg inkluderede i den smule pigelegetøj der var, så måske var det lidt forkert af mig at dele legetøjet op i pige- og drengelegetøj). Heldigvis skulle vi ikke vente så længe. Lidt over 9 gik vi ned til radiologisk afdeling hvor han blev lagt i fuld narkose via drop. Han græd lidt, men mest fordi han ikke ville sove. Efter en time kom han op på en stue på børneafdelingen, hvor mor og far ventede, og så sov han ellers i halvanden time. Da han vågnede fik han mad og rigtig meget saftevand, for vi måtte først komme hjem når han havde tisset. En lilebitte tissetår på toilet og så var vi på vej hjem kl. 13. Mormor, morfar og Magni ventede derhjemme med pandekager og juice/kaffe.

Svaret fra scanningen bliver sendt til RH’s børneortopædkirurgisk afdeling, hvor vi vil blive indkaldt til en samtale. PÅ baggrund af RHs manglende kontakt til os tidligere, gav Hillerød os et telefonnummer til RH som vi kunne ringe til på mandag, hvis vi ikke havde hørt fra dem i løbet af denne uge, samt et telefonnummer til den ortopædkirurg på Hillerød som har fuldt Brages forløb. Vi skulle bare ringe, hvis der var problemer med RH.

Alt i alt en positiv oplevelse når man tager omstændighederne i betragtning, og det var lidt med vemod vi tog afsked med Hillrød for at vende snuden mod Rigshospitalet, men mon ikke de også er søde og børnevenlige?

Operation og børneafdelingen

2009-01-19T08:06:00.000+01:00

Operationen gik godt. Jeg er tilbage på arbejde efter en weekend på langs. Godt nok uden BH og lettere krumbøjet, men når jeg arbejder ved computeren kan jeg slet ikke mærke noget. Det har bare været noget der skulle overståes og om en uges tid er det forhåbeligt ude af mit liv.

Brage tog også sin omgang med sundhedssystemet rigtig godt. Det tog godt fire timer, så jeg kunne ikke være med hele vejen, men det gjorde nu ikke så meget. Det var bare ”hej-hej mor” uden at løfte blikket fra de kæmpestore seje lastbiler der var i legerummet på børneafdelingen. Apropo det legerum, så var nok 3/4 af legetøjet udpræget til drenge. Er drenge hyppigere gæster på en børneafdeling? Eller kan drenge bare ikke underholdes med perler, tusser og andet stillesidende sysler. Altså dødeligheden er højere hos drengebørn og for de fleste diagnoser er forkomsten også højest hos drengebørn, men er det virkelig så markant at det kan ses i et legerum?

Brage er ellers helt klar til scanningen i morgen – og modsat sin mor – har Brage prøvet at være under fuld nakose før, da han fik lagt dræn i ørene. Han husker denne rædselsvækkende episode hos øreløgen ganske tydeligt. De virker nu meget kompetente på Hillerød hospital og denne gang skal han bedøves via dræn i hånden og ikke med maske. Jeg er blevet meget mere afklaret med Brages cyste, men jeg ser frem til af få besked om hvad det er og hvad det betyder for os alle.

2009-01-15T07:44:00.002+01:00

Jeg skal opereres i morgen. Alle havde glemt det, og jeg kan ikke rigtig fortænke dem det, for Brage fylder det hele. Det er et større logistisk pulsespil, Brage skal med sine forældre til forundersøgelse samme dag, Magni i vuggestuen og jeg til operation, hvor jeg skal hentes om aften.

Jeg er lidt spændt på hvad Magni siger til at blive afleveret alene, for han var godt nok ikke glad da Brage skulle til røngent i sidste uge med Far. Jeg har så fået Mormor og Morfar til at passe Brage mens Magni bliver afleveret. Derefter hjem og hente Brage og så afsted til Hillerød hospital, hvor Far møder os.

Jeg tænker da stadig på diagnosen, men efterhånden tænker jeg faktisk mere på, hvordan dette cirkus vil påvirke Brage, som virkelig har lægeskræk. Jeg er meget usikker på hvormeget og hvordan jeg kan forberede Brage på undersøgelsen.

Og midt i det hele har vi fået plads i en naturbørnehave per d. 1/3, hvilket vi er rigtig glade for, men jeg skal til Tyskland den anden uge af marts. Ikke rigtig optimal, men mon ikke det går alligevel.

Lidt nyt

2009-01-12T11:00:00.002+01:00

Tak for jeres beskeder på bloggen. Det varmer rigtig meget.

Vi har snakket med både vores kontaktperson på Rigshospitalets børneafdeling hvor Brage er henvist til, samt den ortopædkirurg som sendte henvisningen. Brage skal MR-scannes d. 20/1. Det er umuligt at presse denne dato frem, og vi er kun blevet mødt med et ”i skal være glade for at det allerede er den 20., normalt er der over tre ugers ventetid”. Pakkeforløb-garantien gælder åbentbart først fra alle forundersøgelser er færdige,og dette for at der står noget andet i Sundhedsstyrelsens materiale. Det står at pakkeforløbet gælder fra formodet mistanke, men måske er vi slet ikke der endnu? Efter MR-scanningen vil der blive taget stilling til om der skal tages en biopsi.

Så nu venter vi videre. Eneste positive ved den samtale jeg havde med ortopædkirurgen var at han bestemt mente at det kun var en lille risiko for cancer. Om det så var noget han sagde for at berolige mig ved jeg ikke, men det virkede i hvert fald - lidt.

Så længe for optimismen

2009-01-11T20:12:00.000+01:00

Intet brev. Hvad er gået galt? Googlede ’ventertider for kræftmistanke hos børn’ og fandt, at de kontaktede per telefon umiddelbart når henvisningen forelå, hvilket typisk også var som en telefonopringning, altså skulle vi have hørt noget allerede tirsdag eller onsdag. Sagen opklares forhåbentlig i morgen. Per 1/1 2009 er en såkaldt pakkeforløb trådt i kraft for bl.a. cancer hos børn. Umiddelbart virker det da ikke for godt, når kontakten skulle være etableret dag 0 og udredningen startes senest dag 5.

Og så klagede Brage over smerter i knæet på samme ben som cysten er. ”jeg skal ha’ plaster på benet” sagde han.

Øv øv øv. Hvorfor rammer dette os. Har vi virkelig ikke været hårdt ramt allerede? Og jeg som aldrig havde følt mig så lykkelig nogensinde. Jeg følte jeg havde ALT i mit liv. At nu kunne det ikke blive meget bedre. At det bare var små livsforsødende ting som barn nummer tre og et renoveret hus vi havde i projektplanlægningen. Pludselig virker alt andet lige meget, hvis jeg bare kan få min lille Brage rask igen. Åh Gud, jeg kan ikke bærer hvis der er noget alvorlig galt med ham.

Væk med de negative tanker

2009-01-09T07:14:00.002+01:00

Tusind tak for jeres tanker. Det varmer meget.

Jeg har besluttet at være lidt mere optimistisk.

Ortopædkirurgen mærkede efter lymfeknuderne i lysken og mærkede ingen forandringer i lymfeknuderne der. Det udelukker selvfølgelig ikke noget, men omvendt, hvis der havde været forandringer ville det være skidt.
Han sover godt om natten. Knoglekræft giver stærke smerter især om natten (har jeg læst mig til) og vi blev også spurgt om dette af både vores egen læge og ortopædkirugen.
Han har ikke ondt i benet mere og hans halten er aftaget til næsten usynlig.

Så min dreng fejler intet eller bare noget banalt ind til det rent faktisk er bevist at det ikke er noget.

I får lige et billed af Magni også (millimeter demokrati på højt plan). Han er den perfekte bror der næsten dagligt siger ”jeg elker (elsker) Brage”. (Magni udtaler ikke s’erne eller erstatter dem med t).

Venter på brev

2009-01-08T09:36:00.002+01:00

Vi venter stadig på brev fra Rigshospitalet angående forundersøgelse af Brages knoglecyste.

Jeg var ved lægen (stort lægecenter) angående min galdestensproblemer, og lægen der henviste Brage til røgent spottede mig lige i venteværelse, og var bare så sød og forstående, og tog mig med ind i konsulationen, selvom jeg slet ikke havde tid hos ham. Egentlig kunne han jo ikke sige noget. Alt hvad han havde fået på skrift fra Hillerød hospital, var det samme som min mand allerede havde fortalt mig. Men jeg er glad for at han viste sympati og medfølelse, selvom jeg selvfølgelig stortudede både mens vi talte og efterfølgende i bilen på vej tilbage til arbejde.

Det er rigtig rigtig hårdt, og uvisheden er meget skræmmende. Jeg har ikke grædt så meget siden første mislykkede IVF behandling.

Han er så vidunderlig en lille dreng. Men vigtigst af alt er han jo min dreng.

Min lille Bragemand

2009-01-06T12:48:00.002+01:00

Fuck, jeg er bare så ked af det. Kort før jul ringede jeg til vores læge, da Brage havde haltet og haft ondt i venstre ben i 10-12 dage. Svaret var at vi skulle se tiden an til efter nytår. I går (5/1) ringede jeg igen til lægen og vi fik tid samme eftermiddag. Han haltede rigtig nok og lægen fandt en bule på skinnebenet, som kunne skyldes en fraktur. Derfor blev vi akut henvist til røgent af benet. I dag har Brage så fået taget et røgentbilled der viser en fraktur OG en cyste i knoglen. Nu er han henvist til Rigshospitalet, og tankerne flyver bare rundt i hoved på mig. Hvad hvis det er alvorligt? Jeg kan slet ikke klare tanken om at ...

Tilbageblik og fremsyn

2009-01-02T13:52:00.001+01:00

Godt nytår til alle bloggere og læsere.

Traditionen tro vil jeg her ved årsskiftet rette øjnene tilbage på det forgangne år og fremad mod forhåbningerne for det nye år.

2008 blev året hvor jeg fik afsluttet og forsvaret min Ph.D. Med den titlen i bagagen fik jeg mig et spændende og udfordrende job. Omstillingen fra den meget sociale og hyggelige offentlige institut til den økomoniorienterede og strukturerede private forskningsvirksomhed var lidt af en omvæltning.

2008 blev et år med stor sorg. Min kære veninde mistede sit ufødte barn 10 dage før termin. Det er uden tvivl en af de mest fortvivlede og sorgmodige begivenheder i mit liv, og jeg tør slet ikke forstille mig hvordan jul og nytår har været for hende og hendes mand. Jeg ved de stadig har en svær tid. Ligeledes mistede vi min svigermor til kræften.

Og 2008 var ikke året hvor vores tredje barn skulle undfanges. Vi startede i behandling med vores fryseæg på Rigshospitalet i september uden succes og i november på privatklinik ligeledes uden gevinst.

Året sluttede af med sygdom efter et forår/sommer/efterår med struttende sundhed hos alle. Jeg blev ramt af galdesten og resten af familien fik halsbetændelse.

Trods de få gode begivenheder i 2008, kan jeg på ingen måde klage. Det har været et fantastisk år med to dejlige drenge. Min mand og jeg har det rigtig godt sammen, og vi ønsker brændende at bringe endnu et barn ind i familien, fordi de to børn vi, har giver os så meget glæde at det er svært at forestille sig ikke at få flere. Vi har plads (altså ikke fysisk) og kærlighed til endnu et barn.

Derfor bliver det også dette barn som bliver hovedfokus i 2009. To mulige behandlinger har vi endnu, og vi køber sikkert også flere, hvis det ikke lykkes med disse.

Jeg håber også året bliver frugtbart for de venner og familiemedlemmer som stadig må kæmpe for at få et barn. Og selvfølgelig også alle mine blogveninder.

I 2009 skal vores store drenge starte i børnehave.

2009 må også bringe et svar og beslutning på en stor ændring i vores liv. Skal vi bygge nyt hus på vores grund eller skal vi i gang med en kæmpe modernisering af vores hus. Vi har simpelthen ikke plads nok når vi bor to familier på gården. Lige nu hælder vi mest til at bygge et anneks til mine forældre, og så vi får hele hovedbygningen, men det kræver tilladelser fra kommunen. Vi har også en staldlænge vi kunne udnytte, men det vil stort set være lige så dyrt som at bygge nyt, men nok nemmer at få tilladelse til.

Godt nytår alle sammen.

Glade jul, dejlige jul

2008-12-28T19:05:00.002+01:00

Selvom vi alle på hver vores måde har skrantet i julen, synes jeg det har været en dejlig jul. Magni og Brage havde halsbetændelse hen over julen, så det har meget været en jul med begrænsninger. Juleaften valgte vi at ankomme lige før spisetid hos svigerfar, hvor vi normalt ville være kommet først på eftermiddagen. Magni og Brage fik en junior panodil, og så gik aftenen faktisk meget godt. Men klokken halv ti tog de ynglingsjulegaverne under armene, gik hen til døren og sagde vi vil gerne hjem nu. 1. juledags julefrokost med familien blev også en forkortet udgave, mens vi helt aflyste vores aftaler de næste par dage. Men der blev råhygget alligevel og d. 27. tog vi endda på en kombineret tog og bus tur rundt i lokalmiljøet, til stor glæde for drengene som normalt kun får lov at køre over togskinnerne i bil et par gange om ugen.

Største julegavehit er en Cars racerbane og en masse Cars biler som de fik af henholdsvis den ene faster og deres moster. Brage fik lavet en legeaftale med sin fætter B. på snart 5 år, som glad fortalte sin mor at ”Jeg har aftalt med Brage at jeg skal hjem til ham og lege”. Utroligt hvad sproget gør for muligheden for kammeratfællesskabet. Jeg er sikker på Magni snart følger med for det går også rigtig hurtigt med hans sprog i øjeblikket, men man skal vidst kende ham før man rigtig forstår ham.

Der kommer flere og flere sjove samtaler mellem Magni og Brage.

Hele familien sidder i bilen og Magni og Brage sidder bagved og små-sludrer, da vi køre forbi en kirke:
Brage udbryder Der bor faster M.
Magni Nej Brage, Faster M. blev gift i en kirke
Brage Nå ja
Efter en lille pause siger Brage Jeg vil også giftes i en kirke.
Mor og far sidder næsten helt flade af grin foran, og mor kan ikke dy sig for at spørge Hvem vil du gerne giftes med?
Brage svarer lynhurtigt Med Magni

En anden rørende episode fra i går hvor vi så Madagaskar i fjernsynet. Magni har aldrig rigtig set fjernsyn på samme måde som Brage, der bare kan holde fokus i en 1 ½ times film. Men jeg skal ellers love for at Magni levede sig ind i denne film. Han begyndte at stortude da løven lukkede sig inde helt alene efter at have sat tænderne i sin bedste zebra-ven. Magni græd over den stakkels løve der var helt alene, mens han hulkede løven er helt alene. Heldigvis blev den genforenet med sine venner igen. Jeg kan slet ikke forstå hvordan han kan rumme en sådan ensomhedsfølelse, for jeg tror da aldrig han har været ufrivillig alene, men forestillingsevnen fejlede intet.

Det har været en salig, god jul hvor vi har haft tid til at nyde vores livsgave i fulde drag.

Lørdag aften

2008-12-20T19:24:00.000+01:00

Sider her på mit arbejde en lørdag aften – hvor ynkeligt er det?

Julen er reddet. Efter et hav af blodprøver og fire forskellige medikamenter er jeg i bedring. Binyrebakhormonet prednisolon er løsningen. ICSI behandlingen i januar bliver desværre under alle omstændigheder udskudt til tidligst februar. Hurra for privat sundhedsforsikring, for det offentlige kunne først tilbude mig forundersøgelse 25. februar og derefter ventetid på en operation, hvilket kunne have udskudt baby-projektet nærmest et halvt år.

Jeg knokler igennem på arbejdet her før jul for at kunne slippe for at arbejde i julen. Desværre er december den travleste måned på mit arbejde, så ingen ferie, men vi har flex-tid. Min chef så sikkert helst at jeg arbejdede over, men jeg vil altså også gerne være sammen med min familie.

Lille Magni sagde”kom hjem mor” da jeg talte i telefon med ham for lidt siden. Bare jeg var hjemme.

Mandefald

2008-12-17T14:22:00.000+01:00

Jeg er åbentbat syg. Jeg har sandsynligvis galdesten og nu også blokerede galdeveje, hvilket giver den mest ubehagelige kløe over hele kroppen. Det ser ud som dette kommer til at ødelægge min jul og sætter en stopper for ICSI behandling i januar.

Auf wiedersehen fertilitetsbehandling

2008-12-10T10:57:00.000+01:00

Hold da op hvor jeg elsker mine drenge. Lige nu har jeg svært ved at se hvorfor vi overhoved vil have en mere. Vores familie er jo bare perfekt. Min mand er dog af en anden opfattelse, og er glad for at vi har betalt for tre forsøg, så jeg ikke stikker af fra aftalen. Lysten til at prøve igen skal dog nok komme. Planen er at vi starter en kort behandling til januar med 200 IE puregon og ekstra hCG efter ægudtagning. Som slave af fertilitetsbahandling tager jeg mine skyggeklapper på og pløjer mig gennem forsøget som en anden arbejdshest, men indtil da vil jeg koncentrere mig om mit liv, mine dejlige børn og min kærlige mand.

Jeg er ok

2008-12-04T07:50:00.000+01:00

Helt fattet. Sådan er jeg nu.

I går kom der lige to-tre tårer. Så blev jeg vækket tilbage fra de bristede drømme til virkeligeheden og mine to guldklumper.

Manden spurgte om jeg fortsatte med progesteronstikpillerne, og ja det gør jeg, men kun til weekenden og hvis mens-smerterne bliver for stærke stopper jeg. Jeg tror absolut ikke på det mere. I hvert fald ikke i denne omgang. næste skridt bliver opstaret på kort behandling i januar, hvis klinikken synes det er ok.

Den bange Brage

2008-12-03T15:05:00.000+01:00

Brage er meget bange for lyde. Ofte så spørger han til lyde med ”hvad er det der larmer?”. Og det kan være lyde meget langt væk eller ganske lave lyde. Måske har han svært ved at definere forskellen på larm og lyd. Men det kunne vel også tænkes at han er lydfølsom? I øjeblikket er han meget facineret af robotter og jeg spurgte ham om han kunne tænke sig en robot. ”nej” sagde han ”for de larmer”. Han er meget bange for vores traktor og vores havetraktor, når nogen kører med dem, men lige så snart de står stille vil han gerne hen til dem.
Efterhånden er det ikke kun lyde han er bange for. En pædagog i vuggenstuen fortalte at han er bange for en lærer i ”børn i bevægelse” som kommer hver anden uge. Jeg har aldrig oplevet at der var bestemte mennesker han var bange for, og vi går til gymnastik, hvor han virkelig nyder at være med. Han elsker musik, og både min mand og svigerfar spiller klaver og harmonika (og tro mig at det larmer), og så danser han lystig omkring.
Forleden dag var vi ved tandlægen, og vi havde snakket meget med dem om at tandlægen skulle se dem i munden og tælle deres tænder. Egentlig virkede det som om de forstod, og synes det var ok, især fordi de er vilde med at tælle. Men så snart vi stod i døråbningen, og så kitlerklædte mennesker og klinikindretning, slog det helt klik for Brage. ”Jeg vil bare være helt alene ud af den dør” sagde han og pegede hen på ydredøren. Han græd og holdt sig for ørerne mens han bare sagde ”jeg vil bare være helt alene, helt alene, bare være helt alene”. Ingen tvivl om at han relaterede tandlægen med ørelægen. Jeg fik helt tårer i øjnene over hans reaktion og over at blive nød til at kræve noget af ham, når det nu så åbenlyst var ham imod. Ham sad hos sin far imens Magni sad hos mig i tandlægestolen. Brage faldt til ro, og var faktisk den af dem som først fik åbnet munden. Alt så fint ud, men hold op en oplevelse. Jeg synes han var så dygtig.
Brage er også bange når han skal sove. Han siger han ikke kan sove fordi han er bange. Jeg har prøvet at tale med ham om hvad han er bange for, men jeg har ikke fået noget brugbart. Han har et enormt stort tryghedsbehov og vil helst falde i søvn med mor eller far i hånden. Jeg prøver at snakke med ham for at få bebejdet dagens indtryk og det vælter ud med en strøm af begivenheder. Tilsidst lader jeg døren stå på klem så han kan høre os inde fra stuen, men det går først når Magni er faldet i søvn ellers starter Magni med at lave ballade.

Opdatering: Alle symptomer fra tidligere som kvalme, søvnløshed mm. er forsvundet. Kun de ømme bry.ster er tilbage. Og så synes jeg at murren i underlivet er begyndt. Det passer meget godt med hvornår jeg plejer at få mine første tegn om at menstruationen er på vej. Optimisme er forsvundet, mindes ikke det var sådan med tvillingerne. Og et hurtig toiletbesøg beviste min mistanke – lidt lyserødt på papiret. Øv Øv Øv.

Babyboom baby nummer to

2008-12-01T07:49:00.001+01:00

Så skete det. Endu et par anmeldte ankomsten af en en baby til næste år. Denne gang er det mandens bedste ven og dennes kone. Det er ok, men jeg mærker alligevel et lille stik af misundelse. Vi vil jo også så gerne være forældre igen. Og faktisk er der andre som jeg heller så gravide, fordi de er barnløse eller har mistet deres lille barn. Men når det så er sagt, så ville det være fantatisk at være gravide samtidig med dette par, og måske vil det også knytte os kvinder mere sammen for selvom vores mænd er bedste venner, men vi har intet til fælles ud over mændenes venskab.

Hvordan går det så med mig? Det er nu en uge siden ægudtagningen. Jeg er ret så påvirket af progesteron pillerne og måske også hCG fra den ægløsendespøjte; ømme bryster, lidt kvalme, sult, søvnløshed og uro i benene. Med denne påvirkelighed af hormoner under behandlingen vil jeg bare være den dårligste gravide. Men lige nu synes en graviditet langt væk for tiden går så langsomt og graviditetschancerne er så små at det virker helt usandsynligt at vi skulle være så heldige

Sådan lidt gravid

2008-11-26T17:04:00.000+01:00

Jeg ruger på et superæg. Kun de 4 ICSI æg var blevet befrugtet, men lægen sagde at det var pga. umodne æg at IVF ikke var blevet befrugtet. Alle fire ISCI havde delt sig, men kun et rigtig fint æg. Resten var for dårlige til frys, men vi kunne godt have fået lagt et af dem op. Men eftersom tvillinger ikke står øverst på ønskesedlen, og endnu et æg ikke ville bidrage ret meget til graviditetschancen, men ville inkludere risiko for tvillinger, så måtte resten af æggene lade livet. Jeg er lykkelig for at vi nåede så langt, så nu vil jeg bare føle mig lidt gravid i et par uger…og længere måske.

Så kan jeg ånde lettet op

2008-11-26T09:13:00.000+01:00

Der blev ikke ringet, hvilket vel må betyde at vi skal til ægoplægning i eftermiddag. Jeg må egentlig indrømme at jeg har været lidt mere afklaret end jeg havde regnet med. Jeg havde skrevet lidt spørgsmål ned til lægen omkring æggene, hvad der gik galt, hvad der kan gøres anderledes og mine egne ønsker til næste behandling. Jeg havde endda besluttet at tage på arbejde, når jeg lige havde sundet mig. Men sådan kan det heldigvis gå anderledes end frygtet.

Status følger...

Ægudtagning

2008-11-24T14:40:00.000+01:00

Ægudtagning gik så nemt som forventet. Vist kunne jeg mærke det, men rigtig ondt gjorde det ikke. Resultatet var 8 æg, hvilket præcist var nok til at splitte dem op til IVF/ICSI. Så må vi se om det er et smart valg. På RH skal man ringe på 2. dagen for at høre til æggene og om man skal komme til oplægning. På denne klinik vil de ringe mellem 8.30-9, så det er en hel halv time i skæresilden. Jeg har besluttet at melde mig syg på onsdag. Jeg kan ikke være på arbejde, når de ringe eller ikke ringer, og ægoplægningen er lige efter middag. Vi blev spurgt til antallet af æg til oplægning. ”et” sagde jeg, ”men to hvis de ikke er top kvalitet” sagde manden. Lægen skrev 1-2. Herhjemme er vi ikke helt enige om, hvor velkommen tvillinger vil være. Den tid den sorg. Først må vi se hvad der overhoved er til os på onsdag.

CD 10: Scanning

2008-11-21T22:11:00.000+01:00

Ganske kort; Scanningen gik fint. Cirka 5 æg på hver æggestok. Ægudtagning bliver på mandag. Jeg tager ægudtagningen helt cool, men det er nu en rigtig møg-dag at være fraværende fra arbejde. Jeg overvejer at lægge benet i gips eller have en forbinding om hoved i en måneds tid. Eller måske en klap for øjet. Min super mandsdomineret arbejdsplads skal i hvert fald ikke have den rigtige historie.

Hvad giver mening?

2008-11-19T08:40:00.000+01:00

Jeg blev sådan i tvivl om min hormonbehandling, hvilket fik mig til at læse tilbage i min blog til da vi lavede tvillingerne, og til min gru opdagede jeg, at dengang fik jeg 200 IE puregon fra start. Hurtig blev vores nye klinik kontaktet og jeg kom til en ny ekstra scanning. Nu får jeg så de 200 IE som jeg hele tiden har ønsket mig. Der var kun 7 follikler, men måske kommer der flere til, i hvert fald var der ingen over 12 mm endnu. Næste scanning bliver på fredag. Jeg har besluttet at hvis der er under 8 æg får de lov at lave ICSI på dem alle.
Uha, jeg kan mærke at oplevelsen fra mit allerførste IVF forsøg, hvor der ingen æg var at lægge op, går mig rigtig meget på. Det vil vist følge mig hele livet, men eftersom vores infertilitetseventyr forhåbenlig snart slutter, så er det vist uden betydning om bare et par få måneder eller max et par år.

Vi kunne også bare droppe behandlingen og så bare nyde de to vidunderlige børn vi har. Faktisk er det meget svært at forstå hvorfor det er så vigtigt at få endnu et barn. Hver anden dag er jeg helt zombi-agtig af søvnmangel, tid har vi ikke meget af og plads mangler vi akut. Men det er bare så fantatisk at være mor, og det trejde barn fylder allerede mere i vores bevidsthed end det første barn nogensinde gjorde før den første postive graviditetstest. Vi vil rigtig gerne have dette barn, og vi har muligheden for at prøve at få det, men alligevel vil det aldrig blive den samme kamp som for barn nummer et. Dengang – ved nummer et – drejede det sig mere om mit behov for at blive mor. For mig var det ikke kun et spørgsmål om at få et barn, men også at forstå formålet med mit eget liv. Jeg havde virkeligt svært ved at se meningen med livet, hvis det ikke betød at jeg skulle være mor. Jeg kunne gå så langt som til at acceptere at jeg ikke skulle være biologisk mor, og at formålet med mit liv var at være noget for et barn – helt konkret at være mor for et barn. Men et liv uden børn ville for mig have været meningsløst. Ikke at de følelser har ændret sig, men eftersom jeg jo allerede er mor er disse følelser ikke invovleret i kampen for barn nummer tre.

Zoo

2008-11-17T08:41:00.000+01:00

Manden er hjemme med begge børn syge. Det er sådan lidt diffust og udefinerbart. Magni har måske lidt feber og er lidt småpjevset, mens Brage egentlig er frisk nok, men hoster lidt. Velkommen til efteråret og hvad der dermed følger.

Der har ellers været en fantatisk weekend. Lørdag tog vi i zoologisk have. På forhånd havde vi spurgt til hvilke dyr de helst ville se. Brage valgte kameler, flamingoer, slanger og odder, mens Magni valgte tigre, flamingoer og elefanter. Brage ville også meget gerne se bævere, men det var der ligesom ikke. Jeg tror nok at tv programmer som ”lille nørd” og ”Sebastian” har haft lidt indflydelse på deres valg. Efterfølgende har Magni og Brage snakket meget om at kamelen spiste gulerødder, hvilket helt klart var højdepunket.

Vi sluttede zooologisk have turen af med at se på de kongelige. Jeg spottede en tvillingeklapvogn på lang afstand, og vurderede hurtig at det ikke var tvillinger, men to børn med lille aldersforskel. Cirka en meter fra os kigger jeg lige på moderen, og ja det var så Kronprinsse Mary med Christian og Isabella. De to børn ligner godt nok hinanden meget – mere end mine to drenge. De fik så også set kamelen spise gullerødder - måske det også var et hit hos dem.

CD 1

2008-11-13T08:08:00.000+01:00

Så kom vi et trin videre i behandlingen. Opturen er begyndt. Det bliver med 150 IE puregon de næste 8 dage. Manden er lidt ærgerlig over at han slet ikke er med i forløbet. Da vi forsøgte at få det første barn var han med til alle scanninger og ordnede alt det med kanyler og hormoner. Men dengang arbejdede han også på RH så det var jo meget nemt. Nu føler jeg ikke det store behov for at have ham med. Jeg kender rutinerne og er faktisk kun lidt nervøs ved tanken op dagen for oplægning. Jeg regner med ca. 10 æg ud, men hvordan med befrugting og især celledeling? Uha, de bekymringer kunne jeg godt være foruden og der vil min mand få en vigtig opgave som støtte.

Rikke, jeg kan ikke komme ind på din blog

2008-11-11T08:32:00.000+01:00

Kan du ikke sende adgang til mig på mail monjapigen(snablea)gmail.com

Jeg håber du læser dette for jeg vil savne din blog rigtig meget.

Venter i en evighed

2008-11-06T08:26:00.000+01:00

Venter stadig på mens. Den skulle være kommet i mandags, men jeg må nok inrømme at jeg ikke er helt så nøjeregnende mere hvad det angår. Sammenholdt med mine ret så ømme bry.ster, tog jeg en graviditetstest, mest bare for ikke at spekulere mere på det. Den var negative – selvfølgelig. Jeg skal først scannes igen på onsdag, så der er stadig tid at løbe på. Symptomerne er på nedregulering er nu ved at være til at overse – ingen fysiske og humøret er ved at vende tilbage.

Jeg har snakket med manden om hvorvidt vi tror på dette forsøg, og vi er begge enige om at jeg nok ikke bliver gravid i denne omgang. Tænk at vi alligevel er så kuet efter tre år med tvillingerne.

Så har jeg desværre fået en forbundsfælle i behandling. Min kære veninde som mistede sit barn, er desværre ikke blevet gravid endnu. Åh, hvor jeg håber hun snart bliver gravid. Jeg kan næsten ikke bærer hvis hun ikke er gravid, når jeg bliver. Alt andet er dybt urimeligt – åh glemte jeg lige hvad det var for en verden vi (eks-)BIBer liver i. Det findes jo ingen retfærdighed. Øv, hvorfor kan man ikke bare gå ned og handle en positiv graviditetstest og så vente 9 måneder på at babyen lige bliver færdig.

Øv - nedregulering

2008-10-30T19:58:00.000+01:00

Jeg må erkende det. Denne gang er nedreguleringen ikke venlig overfor mig. Underligt når jeg de andre gange slet ikke har kunne mærke det. Men jeg er helt og aldeles umulig. Jeg kan godt selv se det, men det er bare ikke let at ændre den negative energi. Der suser vrede, urimelighed og utålmodighed ud af mig. Øv, bare jeg kunne grave mig ned de næste 14 dage og sige undskyld til min mand (og min laborant).

Jeg er pisse-træt af mit arbejde. Altså jeg synes det jeg laver er spændende, men det er hårdt og jeg synes ikke stemningen og det sociale sammenhold er særlig godt. Jeg hader mit enmandskontor. Tænk engang i dag sad dem fra min afdeling og spiste kage uden at spørger om jeg også var interesseret.

Hvem har taget min nattesøvn - i 2 år?

2008-10-30T13:18:00.000+01:00

Jeg havde næsten svoret at jeg ikke ville skrive mere om søvn, men det fylder bare så meget og har stort haft siden tvillingerne var et halvt år.

Vi har haft rigtig mange forskellige søvnproblemer. For et par måneder siden var det putningen. Det går dog fantastisk med at putte dem nu. Efter putteretualet og det bare ”godnat og sov godt”, og vi hører ikke en lyd fra dem.

Men om natten forvandles de til små djævle. De vågner i gennemsnit fire gange vil jeg tro, men alt mellem 2 og 10 gange er normalt. Det tætteste vi er kommet på at sove igennem er en enkelt opvågning før midnat eller en ved fem-tiden. Af og til har den ene af dem en god periode (max 2-3 uger af gangen), hvor han sover igennem, og jeg kan næsten forstille mig at de ligger planer om hvem der skal tage nattetjansen og hvem der skal sove godt. Hvornår vender det? 4 måneders alderen? Nej, 1 års-alderen? Nej. Toårs alderen? Nej. Tre? Fire? 12 år?

Øv, hvor er jeg bare træt efter en nat, hvor vi har været fire i dobbeltsengen fra kl. 3, og det kun for at vi ikke skulle rende mere end de 8 gange, vi allerede havde været inde hos dem. Og de er ikke syge og de har været ved ørelægen. Problemet er at de sparker dynen af, mister deres sutteklud eller drømmer noget uhyggeligt. Jeg synes jeg prøvet meget forskelligt med at ændre temperatur og påklædning. De har det helt mørk, mon det kan være problemet? Jeg tror bare ikke de er nemme at putte hvis der er vågelys. Jeg tror at vi ikke sætter gang i for mange projekter hen over julen, og så må vi se om de kan lære selv at tage dyne på. Hvis vi lader dem ligge og kalde, så vågner de helt op og så hænger man på et vågent barn i to timer. Meget ufedt kl. 2 om natten.

Nattesøvnen er det største problem, men vi har da lige et bi-problem med middagssøvnen. Jeg ved ikke om de snart dropper den helt i weekenden, for det er meget svært at få den lagt. Indenfor er det umuligt, i barnevognen (de sover stadig i deres tvillinge-modellen) er det besværligt med lade-sig-gørligt, i bilen er det lidt nemmere (hvis vi skal på besøg).

Så er vi i gang

2008-10-28T09:26:00.000+01:00

I går var så min første dag på den nye klinik. Selvom vi aldrig kom rigtig tæt på nogen af personerne på RH, så kendte man dem alligevel lidt. Der var favoritterne, dem som havde været der når vi var ked af det, dem som gjorde mig blev gravid, hende som stod for ægdonation osv. Nu er det farvel for altid til Rigshospitalet og goddag til en ny klinik, nye mennesker og nye rutiner. Egentlig er rutinerne ikke så anderledes og menneskerne virkede søde, rolige og havde tid nok. Der var også plads til lidt humør, så alt i alt en god stemning. Alligevel har jeg det lidt underligt i dag. Sådan lidt vemodig. Og ja, det er efterår, men idag skinner solen, og jeg plejer ikke at blive meget påvirket af vintertiden. Det eneste jeg kan komme på er at jeg startede behandlingen i går, men altså jeg plejer heller ikke at reagere specielt negativt på den. Måske er jeg ikke så forhippet over dette forsøg som dengang vi var rigtige barnløse, og derfor bliver jeg mere opmærksom på bivirkningerne af hormonerne? I hvert fald har jeg kunne læse mig til at det ikke er unormalt at blive små-deprimeret af nedreguleringen.

Og så vil lægen kun give mig 150 IE puregon, hvilket jeg er lidt skuffet over. Jeg har ved hvert forsøg kun dannet ca. 10 æg, hvilket vel er ok, men da vi har så dårlig ægdeling føler jeg at det er lige i underkanten. Især når man tænker på at i dette forsøg vil de dele æggene halvt til ICSI og halvt til IVF, fordi vi ikke er helt sikker på at ICSI er nødvendigt i vores tilfælde. Men det betyder jo så også at halvdelen af æggene kan risikere at gå til spilde. Desuden er jeg jo ikke blevet yngere. Det er over tre år siden vi lavede tvillingerne og dengang fik jeg 150/200 IE, men måske de også regulere det opad i dette forsøg.

Jeg vil jo bare godt være gravid.

Julen varer længe (i år)

2008-10-24T07:32:00.000+02:00

Den forgangen uge har budt på året første pebernødder og clementiner. Vi har spist risengrød, og pakkekalenderen er næsten færdigkøbt. Og så har jeg taget mig selv i at nynne julesange.

Julen plejer at komme væltende lige pludselig som en kæmpestor surprise.

I år er der styr på det. Til december er julegaverne købt, og vi er klar til oppynting. I år bliver julen ikke stressende, men en hyggelig tid med familien i centrum. Og måske bliver det med en lille spire i maven. Man har vel lov at drømme.

Flere svage områder

2008-10-23T11:00:00.000+02:00

Altså nu har jeg allerde indrømmet at jeg ikke får lavet mavebøjninger. Det er lidt som om mine ribben er bøjet udad og min mavemuskulatur er slap, så maveindholdet ikke holdes så godt på plads. Jeg er ret overbevidst at jeg kunne få det til at forsvinde/mindsket ved mavebøjninge.

Men mavebøjninger er ikke det eneste jeg har forsømt. Det der med knibeøvelser er jeg heller ikke så god til at få gjort. Altså jeg holder tæt – eller i hvert fald næsten altid – hvis jeg ikke når at knibe inden et nys, så kan der godt komme bare en lillebitte smule tis, og ind imellem kommer der en lille ukontrolleret prut.

Til gengæld synes jeg ikke at graviditeten har gjort synderlig meget ved mit maveskin og mine bryster.

Jeg er en regnorm

2008-10-21T12:09:00.001+02:00

Vi var til fest i weekenden. Det var en fantatisk fest, og da det helt usædvanligt rent faktisk var i taxiafstand fra vores hjem, kunne vi begge drikke os en lille fjer i hatten. Det var rigtig hyggeligt at se venner som vi ikke havde set i flere måneder, der i blandt en del fra vores forhenværende rollespilsgruppe. Men vildt at jeg hele fem gange blev spurgt om vi ikke (snart) skulle have et barn til. Læser alle med på min blog eller er det helt almindelig small-talk? Eller måske går jeg og ser permanent smågravid ud, og så er det en følsom måde at spørger sig ind på emnet?? Jeg må jo indrømme at jeg ikke har været sød ved min krop efter fødslen af tvillingerne. Jeg tror mavebøjninger og et vægttab på 5-10 kg ville gøre underværker. Men jeg har bare en rygrad som en regnorm. Kan det overhoved betale sig at rette op på de småskavanker før en forhåbenlig snarlig graviditet? Det vil jo være piece-of-cake med bare en enkelt baby i maven. Eller vil halvskadet mavemuskulatur blive hel-skadet?

rå gris

2008-10-20T08:46:00.000+02:00

Øv, Brage kom til at slikke på skeen, som jeg havde brugt til at røre frikadellefars med. En rigtig dum vane som farmand har introduceret i forbindelse med lækkerier. Og det er selvfølgelig lige efter at det har været så meget i medierne om Salmonella og ESBL bakterier. . Jeg ved ikke om jeg bare er overhysterisk, men nu bliver Brage nøje observeret.

Udviklingsspring

2008-10-17T09:33:00.000+02:00

Jeg har læst vidunderlige 60 uger og kan kun anbefale denne gudebog til andre kommende nybagte forældre. Desværre dækker den kun 60 uger (nyere udgave lidt længere). Nu kender jeg så alle tegnene på at en uvejrsky rammer os, og jeg gætter på at stormen ruller ind over os nu. Det lyner og tordner herhjemme. Og så er det jo fantatisk at have læst denne bog. For en uvejrsperiode går over, og så skinner solen igen og man har et forvandlet barn med nye og forunderlige færdigheder

Babyboom baby no.1

2008-10-13T09:46:00.000+02:00

Jeg havde jo forventet et sandt babyboom til næste sommer. Det første proklameret graviditet kommer så fra en helt overraskende glædelig kant. Jeg skal være moster igen. Min kære søster er gravid. Hendes mand havde ellers nægtet af få flere børn. De har en dreng på 5 år. Min søster blev så uplanlagt gravid sidste år. De valgte at beholde barnet, hvorefter hun så havde en missed abortion. Vi forventede egentlig at hun ville blive gravid igen, men hendes mand holdt hårdt på at det ikke var meningen. Nu er han så blødt op, eller faktisk har de lavet en handlen. Hun sælger sine heste (min mening: som hun alligevel ikke har tid og overskud til), de sælger huset (de er pt. vores nabos nabo, og det huer ikke min svorger at bo så tæt på svigerforældre og svigerinden), og så køber/lejer de i stedet et by-hus i den nærmeste lidt større by. Hun får så sit barn. Langt fra den romantiske familieidyl, men jeg ved min søster ønsker sig dette barn så brændende at de ydre rammer er hende ligegyldige.

Jeg har ofte tænk, at selvom hun ikke har problemer med fertiliteten som jeg har, så må hun alligevel kæmpe en hård kamp for hvert et barn hun ønsker. Man kan være barnløs eller børnebegrænset på mange forskellige måder. Min søster har måtte tumle med tanker om hvorvidt hun skulle forlade sin mand eller ej, og hun er udemærket klar over at det er HENDE der ønsker dette barn. Ligeledes var det første barn hendes ønske og hendes arbejder (f.eks. nattetjansen tog hun alene, hun betalte hans vuggestue og senere børnehave). Grunden til min svorgers uvilje til børn er dels at han har et barn fra et tidligere forhold og det har ikke været helt uproblematisk. Desuden er han 10 år ældre end min søster og mener han er for gammel nu.

Jeg forventer endnu flere babyer på vej i den kommende tid. Forhåbenligt fra min svigerinde (mandens tvillingesøster) og min veninde (hende med den lille engel). Åh hvad pokker, og så fra mig selv.

Det er os der snakker

2008-10-07T10:10:00.000+02:00

Det er efterhånden ofte jeg høre drengene små-skændes eller diskutere. Men de hjælper nu også hinanden.

De sidder og kigger i en bog med en dinosaurus
B: Hva er det Matli?
M: Det er en dino a
B: Neej Matli, det hedder en dinoau

Og tænk at være så populær
M: Det er min mor
B: Nej det er min mor
M: Det er min mor
B: Nej matli, det er min mor
Mor: Det er Magnis mor og det er Brages mor. Mor har to drenge og I har en mor begge to.

Ud over at de nu snakker i sætninger og kan snakke sammen, så er der kommet to nye ting i deres sprog:

Jeg kan ikke og Det ved jeg ikke

Jeg håber det er en fase for hold da op hvor bliver de sætninger ofte brugt, og især Magni bruger ’det ved jeg ikke’ som en bevidst svar-mulighed, hvis han ikke ønsker at fortælle sandheden.

F.eks, Jeg har lige sendt Magni ud af døren og skal så have overtøj på Brage. Da jeg kommer ud i gårdspladsen:
Mor: Magni, hvad laver du?
M: Det ved jeg ikke
Mor: Nej Magni , selvfølgelig ved du hvad du laver. Hvad har du lavet mens mor og Brage var indenfor?
M: Jeg ødelækker (ødelægger) marmors (mormors) blomter (blomster).

Er mine børn begyndt at lyve?? Allerede??

Projektplanlægning

2008-10-06T10:45:00.000+02:00

Selvom jeg ikke blev bundulykkelig denne gang så kan jeg mærke at ønsket om en baby er stort. Før tvillingerne var målet blevet reduceret til en positiv graviditetstest denne gang er babyen meget mere virkelig. Det er en baby jeg ønsker – ikke en positiv test eller en rund mave, men førhen var det nok bare så svært overhoved at forholde sig til barnet.

Jeg har lige været på projektlederkursus og der lærte vi at delmål gør en opgave mere overskuelig og realitisk. Så det er vel meget naturligt at man også deler projekt-baby ind i delmål.

Næste store delmål bliver således ægudtagning i lang ICSI/IVF. Som enhver anden god projektleder har jeg leveringen (baby), succeskriterium (glade nybagte forældre), aktører (mig, manden, lægerne, sygeplejersker, laboranter mm.), delmål (æg ud, æg op, test, 1. scanning mm.), økonomi (ca. 50.000 kr) på plads. Ligeledes er der lagt en foreløbig tidsplan.

1. scanning d. 27/10 og hvis alt går vel og som det plejer så æg ud/op d. 24 og 26 nov.

Indtil da retter jeg fokus på det, jeg er så heldig allerede at have.

Det er en ommer

2008-10-04T08:19:00.000+02:00

Jeg fik lige tisse på en graviditetstest og så var der blod på papiret. Jeg er forbløffende ok.

Venner eller ikke?

2008-10-03T07:44:00.000+02:00

Som mor til tvillinger er der en ting der går mig rigtig meget på. Jeg har det svært med at mange voksne favoriserer den ene af mine børn. Og måske mest af alt går det mig på at jeg godt forstår dem og kan se hvorfor. Brage er bare lutter smil og spilopper. Han er en entertainer med gang i og altid i strålende humør. Han synes livet er munteret og alle mennesker kan få han til at grine. Magni er mere genert og stille. En mærkelig kombination af enspænder og bullerbasse. Men han er meget mere end det. Han er meget kærlig, og når han ikke lige er rigtig fræk, så deler han gerne sit legetøj med de andre børn og kan ligeledes finde på at trøste de andre børn. Og så er han beskyttende overfor Brage, og skælder de andre børn ud hvis de får Brage til at græde. Magni er ikke bange for noget eller nogen – undtagen måske de gamle damer og andres forældre der stikker hoved ned til ham og spørger om alt muligt.

Men det med voksnes responds på mine drenge er så en ting, men den sidste månedstid har jeg fået så mange kommentarer fra andre børns forældre om at deres barn er helt vild med Brage. OK så børnene favoriserer også Brage. Selvfølgelig gør de det. Han er jo sjov og glad. Med hvad så med Magni – ikke en eneste har sagt at deres barn snakker om Magni eller at de leger godt sammen med ham. Jeg ved ikke hvad der er mest usædvanligt – alle Brages ”venner” eller med Magnis manglende ”venner”. Hvis jeg skal være helt ærlig så taler Magni og Brage slet ikke om de andre børn med mindre man spørger dem ad.

Måske bekymre jeg mig unødigt. Magni er klart den pæneste (men Brage den med mest udstråling) og med hans kærlige gemyt ender han sikkert med en masse pigevenner.

Tja, det var vel den vej det måtte gå..

2008-10-01T09:34:00.000+02:00

Jeg har så meget mens-smerter og mine bryster er slet ikke ømme mere. Jeg er slet ikke i tvivl om at jeg får min menstruation om ganske få timer eller max i morgen. En hel uge før test-dag, under en uge fra oplægning, 9 dage fra ægløsning. Det stakkels æg var chanceløst mod min næsten allerede nedbrudte livmoderslimhinde. Øv øv øv. Men det havde vel også været for nemt. Her skal der kæmpes for hver en baby, så hvordan i alverden kunne jeg have troet at jeg sådan ville få en baby uden smerte og tårer.

En lillebror eller -søster?

2008-09-30T14:53:00.000+02:00

Jeg spurgte Magni og Brage om de helst ville have en lillebror eller lillesøster. Magni’s svar var ”Ikke nogen lillebror. Ikke nogen lillesøster. Min mor”. Brage svarede ”En storesøster”. Jeg var godt nok forbløffet over, at de udemærkede vidste hvad jeg spurgte om. Svarene er vel ikke så forbløffende, men alligevel lidt sjove.

Symptom-opdatering

2008-09-30T14:35:00.000+02:00

Ømmr bryster og små niv i maven. Men man kan ikke fortolke på symptomer. Jeg kan i hvert fald ikke. Det bedste symptom for mig da jeg ventede tvillingerne var at mense udeblev og at jeg ikke fik præmenstruelle symptomer, som ømme bryster og ondt i maven. Er min mense allerede på vej? Åh hvor er det bare nogle ugidelige dage.

For 3 år siden

2008-09-29T10:21:00.000+02:00

I går var det tre år siden vores fryseæg blev befrugtet og i morgen er det tre år siden det blev lagt i fryseren. Jeg håber ægget holder 3-års jubilæum ved at sætte sig fast i min livmoder.

At få beskeden..

2008-09-25T09:04:00.000+02:00

Jeg har altid hadet at skulle ringe ind og høre om der er æg. Jeg får fugtige hænder, åndenød og ondt i maven. Jeg forventer det værste og gør mig klar på at give et respons på den dårlige nyhed. I dag var ingen undtagelse – måske lurer dårlige oplevelser et sted. Men idag var der en god nyhed. Der er et fint æg til oplægning. Og alligevel pibler tårene ud af øjenkrogene og jeg savner mine små drenge.

Ægløsningssprøjten er taget

2008-09-22T07:37:00.001+02:00

Jeg var til scanning i går. Fin tre-laget slimhinde på 8 mm og en follikel på 16 mm, så jeg har allerede taget Ovitrelle, som vil provokere ægløsning tirsdag. Torsdag skal vi så ringe ind og høre om ægget overlevede optøningen. Vi skulle da virkelig have lavet nogle flere fryseæg for det her må da være den utimative nemme behandlingsform. Og ja risikoen for aflysning pga. ingen æg til oplægning er større, men helt ærlig så vil jeg hellere leve med viden om risikoen end at få et beskeden om ingen æg til oplægning efter en ægudtagning med 8 befrugtede æg. Den dag i januar 2005 hvor jeg oplevede dette står stadig som den sorteste dag i mit liv.

Jeg kan sagtens følge dem som synes at ønsket om endnu et barn er ligeså stort som ønsket om det første, men det samme ubeskrivelige mørke dyb tror jeg aldrig jeg skal opleve igen.

Snart

2008-09-18T09:06:00.000+02:00

Vi satser på fryseægget i første omgang. Jeg skal til scanning på søndag og regner med optøning i næste uge (tør ikke sige oplægning). Jeg har det egentlig rigtig fint med at der kun er et æg selvom det formindsker vores chancer for oplægning gevaldigt, men så behøver jeg slet ikke tænke på tvillingerisiko.

Jeg lægger ud med at være fortrøstningsfuld overfor at kunne blive gravid igen, men skeptisk overfor dette fryseforsøg. Jeg må indrømme at jeg er lidt spændt på om der vil komme psykiske nedture denne gang – jeg tror det ikke.

Helt ærlig

2008-08-18T19:17:00.000+02:00

Vi er endnu ikke kommet i gang med behandlingen. Jeg er i syv sind om hvorvidt vi skal bruge det enlige fryseæg først med risiko for at udskyde det hele i flere måneder. Jeg kan mærke den gammelkendte utålmodighed. Utroligt at jeg stadig har det sådan. Jeg har ligesom reden fuld og alligevel tillader jeg mig at blive utålmodig over at skulle vente en-to-tre måneder mere. Jeg kan risikere at der går år før jeg bliver gravid igen, måske endda aldrig. Alligevel kan det kun gå for langsomt. Stort dilemma, ikk'?

Venter på bussen..

2008-07-23T21:20:00.000+02:00

Med fare for at være lidt for hurtig, må jeg sige at putning og at sove i egen seng hele natten går over al forventning. Eller over al forventning er måske nok store ord, for jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet at jeg skulle beskæftige mig så meget med at få små børn til at sove, som jeg har gjort de sidste to år. Men det lysner altså forude. En tør ble, nattøj og få børstet tænder, så ind i Brages seng og få læst en bog eller to, slukke lyset, synge en sang eller to, putte dynerne om dem og kysse godnat, og så forlader jeg dem. De bliver i deres senge og sover i løbet af en halv time uden jeg behøver at se til dem, måske skal Brage have lidt på vand. Om natten er jeg som regel inde ved dem ved 5-tiden, men så sover de videre til kl. 6.30-7.00. Og hvor er så far henne? Han har dem om morgenen, så her i ferien sover jeg længe eller putter i hvert fald under dynen om morgenen. Skønt!

Men det er også det helt rigtige tidspunkt at få nemme børn på, for vi er nu i den indledende fase til barn nummer tre. Vi har talt med en fertilitetsklinik, som vi umiddelbar synes godt om. Især fordi nogle af de ting, som vi selv havde overvejet blev taget op. Bl.a. skal vi have split mellem ICSI og IVF. Rigshospitalet valgte bare ICSI, da vi ikke havde æg til oplægning efter 1. IVF. Jeg har hele tiden troet at problemet var at de tog æggene for tidligt ud. Politikken på vores nye klinik er så få hormoner og så lidt indblanding som muligt. Derfor foretrække de kort behandling, men synes vi skal gennem lang pga. vores gode resultat ved første/andet barn. 1 æg til oplægning – behøver jeg at sige det. Selvom de drillede os lidt med, om vi nu var kommet efter to pige i denne runde. Vi skal nu til egen læge og få taget blodprøver og så ringe ved næste menstruation. Så ÆU bliver vel omkring midt/sidst i september, hvilket lige er omkring min 35 års fødselsdag.

Nu skal vi på ferie i Sverige i en lille uge. Så god sommer.

Lidt om tvillingerne

2008-07-15T07:51:00.000+02:00

Farverne er på plads. Jeg havde vist overset at de var klar til det med farver, i hvert fald gik det susende hurtig at få lært dem farverne. Jeg har dog på fornemmelsen at de også arbejdede med farver i vuggestuen for de kan også lyserød, brun, orange, lilla og sort til trods for at jeg mest øvede blå, rød og gul.

Magni er stadig den, der er bedst motorisk. Han kravler op af alt – også træer. Han forsøgte at kravle op på min mors cykel, hvilket resulteret i at den væltede ned over han. Men han er også meget robust, så måske slipper vi alligevel for at tilbrige meget tid på skadestuen. Magni er også lidt af en offroader. Han følger aldrig vejen eller stien, og går i stedet rundt i krat og mellem træerne.

De er begge udebørn i den grad. Det er hele tiden ’ud og lege’, og i weekenderne er de gerne ude fra otte morgen til frokost og så igen efter middagsluren og ofte også mellem aftensmad og sovetid. Vi arbejder på en naturlegeplads i forlængelse af vores have.

De er begyndt at drømme meget. Så ofte tropper jeg midt om natten op på deres værelse til to snorkende unger, fordi en af dem har talt eller grædt i søvne. Især Brage, som har det mest udviklet sprog, siger sjove og søde ting i søvne, dog mest bare ’Neeeej Matti’ evt. efterfuglt af ’det er min bil’. Vi er begyndt at give dem hver deres legetøj, fordi det virker som om de kan håndtere det. Det er nemmere for f.eks. Brage at give en bil til Magni, hvis Brage ved at den tilhører Magni. Jeg synes faktisk de klarer konflikter meget godt, dog ofte med lidt indblanding fra os forældre.

Jeg synes opdagelse er meget mere ligetil end jeg havde forestillet mig. Jeg tror nok vi praktiserer en form for fri opdagelse. Vi skælder ikke rigtig ud. Jeg kan da godt finde på det, hvis de bider eller slår hinanden og jeg selv er træt, men ellers prøver vi i stedet at forklare, hvorfor det er forkert – at det gør ondt at blive slået på. Ellers roser vi meget, og så stråler de som små sole, og det fremmer virkelig deres hjælpsomhed og færdigheder. Og konsekvens – ja det har konsekvenser, hvis man ikke hører efter. Hvis man ikke holder op med at tegne på bordet, så fjerner vi tusserne, hvis man leger med maden, er man færdig med at spise..

Vi er også begyndt at give dem valg. De med til at vælge hvilket tøj de vil have på om morgen. Når vi spiser frokost hjemme, må de også selv vælge pålæg, hvilket ofte resultere i at Magni spiser tre skiver rugbrød med makrel.

De er vilde med slik, is, juice og søde sager – desværre. Og Brage snakkede i dagevis om pandekager efter vi havde fået dette en eftermiddag. Det er en anden ting som jeg har observeret. De snakker (eller måske nok mest Brage) meget om ting der er sket.

Brage snakkede meget om sin morfar der havde været væk i 14 dage. ’Hvor er morfar?’ og ’jeg savner morfar’. Alligevel ville han ikke sige noget i telefonen, når vi ringede op. Magni ville kun sige hej. Men de synes det var sjovt.

Og Brage har tegnet sin første rigtige tegning. Otte streger som han insisterede på var en gul lastbil. Tænk engang jeg havde ingen ide om at deres kruseduller rent faktisk forstillede noget i deres hoveder. Måske kan jeg prøve at scanne den ind, så jeg kan vise den her på bloggen (så håber jeg bare jeg kan finde hoved og hale på den).

Hormonbombe

2008-07-03T08:51:00.000+02:00

Jeg har lettere ømme bryster. Hvad skal jeg så lægge i det? Jeg forventer mens d. 10, så det er der længe til. Det er så usandsynligt at jeg er gravid, men alligevel kører tankerne rundt. Min hjerne siger mig at det bare har været en god ægløsning og det er en progesteron-peak, som jeg mærker. Men i hjertet ville jeg ønske at det var mere end det. Åh ja, jeg er skruk. Jeg har endda overtalt manden til at vi kontakter en fertilitetsklinik allerede nu her til sommer.

Langhåret

2008-06-19T07:53:00.000+02:00

Ud over to dejlige drenge har moderskabet givet mig en anden lille sidegenvinst. Jeg har ikke fældet hår efter fødslen udover det obligatoriske tre-måneders hårtab. Så i to år har jeg ikke tabt hår udover de få som lejlighedsvis er blevet fjernet med magt pga. en anelse misfavning eller nå ja – grå farve (kun et enkelt eller to selvfølgelig).

Oles nye autobil

2008-06-13T08:57:00.000+02:00

På vej hjem i vuggestuen skråler Brage ”Ole’s nye autobil”, men han kan ikke huske alle orderne, så teksten lyder lidt sjov. Jeg begynder så at synge med, men det passer ikke Brage. ”NEJ MOAR” råber han gentagende gange til jeg holder op igen. Så synger han videre på sin improviserede tekst. Hold op hvor var jeg flad af grin. Jeg elsker to-års-alderen.

Mini-ferie på Falster

2008-06-09T08:33:00.000+02:00

Uha, hvor var det hårdt at komme afsted i morges. Torsdag var grundlovsdag, så vi benyttede muligheden for en mini-ferie ved at holde fredag fri også. Og det føltes virkelig som en hel ferie. Vejret var bare så godt. Vi tog til Falster og sov i telt og slog lige et smut forbi Knuthenborg. Det var en stor oplevelse for drengene – netop fordi kontakten til dyrene er vigtigere end mængden af forskellige dyr. Ellers legede vi uden for og var ved stranden. Ren afslapning.

Og så lige en lille sjov bemærkning fra Brage. Efter flere forgæves forsøg på at servere rugbrødsmad med sådan noget frikedellepålæg i skiver, har jeg erkendt at det nok ikke er sagen. Lidt efter at have forkastet ”pølsemaden” for tredje dag, kommer Brage med sålen til sin sutsko og siger ”det er pølsemad”. OK pointen er forstået.

Jeg er vægt

2008-06-03T12:45:00.001+02:00

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er steorotypen af en vægt. Egentlig tror jeg ikke på astrologi, men jeg synes da det er meget sjovt, at jeg så vel passer ind i den kasse. Min vægt-type kommer især til udtryk i mit forhold til andre mennesker. Jeg er social, men mere en lytter end en underholder. Jeg vil gøre alt for at gøre alle andre mennesker tilpas. Jeg er på ingen måde en ledertype, men andre elsker at arbejde sammen med mig. Og jeg elsker at være vellidt. Jeg er super-adaptiv - grænsende til det skræmmende.

"Nogen kunne beskylde dig for at være behagesyg, sukkersød, vægelsindet, overfladisk, leflende og glat som en ål." fra vægtens horoskop

Det lyder måske ikke flatterende, men det er nu altså meget rammende. Ellers beskrives vægten som hamoniske, i balance, diplomatisk, forstående, ubeslutsom, forførende, flirtende, romantisk, feminin og attraktiv. Eneste der ikke udpræget passer på mig er feminin og velklædt. Jeg har aldrig følt mig feminin pga. min højde, og min påklædning bærer vist stadig præg af, at jeg har været på SU for 6 år siden. Jeg ville være et mega objekt til en make-over.

Gråvejr i solskin

2008-06-02T07:55:00.000+02:00

Tusind tænker myldre rundt inden i mit hoved om arbejde, veninder, hus, famile, sommerferie, mit udseende og sikkert også andre ting. Jeg kan ikke finde hoved og hale i alle de tanker, og slet ikke prioritere dem. Hvad er vigtigst – at få set nogle gode veninder eller få lavet indhegning til haven? Orker jeg at tabe mig, når tanken om chokolade er det eneste der kan holde mig oppe ved puttetid? Jeg kan ikke lade være med at føle mig utilstrækkelig på alle fronter. Jeg føler mig ikke god nok som veninde, kæreste, mor, medarbejder og datter. Hvor stammer dette lave selvvær fra? Jeg synes ikke jeg plejer at opfatte mig selv sådan. Måske skyldes det, at der efter mange mange år med stress endelig er lidt ro på min tilværelse. Vi havde en weekend hvor vi absolut ikke skulle noget og ligeledes i næste weekend. Kan det være sådan en antiklimaks-agtig sløvsind efter år med infertilitet, behandlinger, PhD, flyning og moderskab? Jeg må vist heller hanke op i mig selv!

Fødselsdag

2008-05-15T22:44:00.000+02:00

I dag havde Magni og Brage 2 års fødselsdag. Det er mærkeligt at tænke på at det er to år siden jeg fødte dem. På en måde så uendelig lang tid siden og synes vi har haft dem altid, men alligevel står dagen for to år siden så tydelig i min erindring. Det har været to lykkelige år.

Dagen i dag startede ellers ikke så godt. Magni kastede op og måtte blive hjemme fra vuggestuen. Men så havde Magni og jeg bare en helt fantastisk hjemmedag, for Magni var frisk nok hele dagen. Da jeg kørte Brage til vuggestue, spurgte han efter Matti (Brages helt igennem søde måde at sige Magni på), og Magni fik også snakket en del om Brage i løbet af dagen. De savner vist hinanden, men kan alligevel godt tåle at være adskilt. Dagen forløb ellers stille. Om eftermiddagen havde mormor og morfar inviteret os til kakao og boller, og om aften spiste vi med mormor, morfar, farfar, moster og fætter Valdemar. De var vilde med deres gaver. Røde pedal-traktorer, plastik ruchebane og bøger. Af mor og far får de et legehus.
Og som rigtige store drenge faldt de helt selv i søvn i deres senge - på min puttemåde vel og mærket. I går måtte jeg ligge lidt hos Magni, men til gengæld faldt Brage selv i søvn, og begge drenge sov igennem hele natten. De er virkelige dygtige – og 2 år.

Uvenner

2008-05-13T22:49:00.000+02:00

Jeg ville gerne have lavet et indlæg om tvillingernes nært forstående fødselsdag og besværligheder om at samle familien til denne dag, men i stedet kommer mit indlæg til at handle om en lang mere frustrerende ting.

Jeg har haft et kæmpe skænderi med min mand. Vi skændes ikke ret ofte selvom vi da af og til knurre lidt af hinanden. Hele balladen handler om tvillingernes putteritual. Det hele startede med en frustrerende aften i går, hvor vi virkelig så tendensen til længere og længere fra lyset slukkes til ungerne sover. Herefter var vi meget enige om at vi måtte gøre noget. Men hvad? Ja det var vi tydeligvis ikke enige om. Lidt af vejen kunne vi dog godt følges. Vi skulle læse en historie med tændt lys i den enes seng, hvorefter de skulle puttes i hver deres seng og lyset skulle slukkes, kysses godnat og derefter skulle vi forsvinde. Så langt så godt. Det virkede egentlig ok. De løb dog hurtig ud af sengen og hen til døren og kaldte på os. Manden mente vi skulle lade dem være, mens jeg mente vi skulle lægge dem i seng igen. Manden fik sin vilje. Efter lidt tid, hørte vi frydefulde hvin og latter. Legetøj blev kastet rundt, og pludselig kunne vi hører de havde fået fat i blespanden, som vi selvfølgelig altid tømme før sengetid (undtagen her til aften). Og så starter der ellers en god blanding af mandens hårde linie og moderens mere moderate metode. Det hele ende i kaos med en stortudende Magni. Det eneste gode der kom ud af det var at Brage sørme faldt så fint i søvn efter en lille time. Men Magni holdt ud, og med den lille mand tudende på den anden side af døren, sagde jeg til manden, at jeg havde lyst til at gå ind og trøste ham, men at jeg viste at jeg så ville give efter og lægge mig med ham i sengen til han sov. Min mand gjorde ingen mine til at hjælpe Magni, så til sidst gik jeg ind til ham. Det tog næsten en halv time at få ham til at falde til ro og sove, og imens skummede jeg over manden. Jeg var rasende på ham fordi Magni nu havde været så ked af det til ingen verdens nytte. Han lærte ikke at falde i søvn selv. For det ikke skal være løgn så sagde manden, da jeg kl. 22 kom ud fra værelset, at nu gik han i seng. Men først skændtes vi altså, og nu er han så godt i seng og det burde jeg vel også.

Puha, det hjalp lidt at få det ud.

De nye senge

2008-05-08T08:52:00.000+02:00

De små krabater har sovet i deres nye senge for første gang. Putning var en helvede som altid. Brage sov hele natten uden at vågne, mens Magni vågnede to gange, men jeg var kun inde hos ham den ene gang. Alt i alt synes jeg det var en succes. Og hold da op en interesse de have for hele ommøbelering af deres værelse og samling af deres senge. Den lille skruemaskine var et hit og Brage fik lige efterskruet alle skruerne (uden bit at bemærke).

Jeg tror vi bliver rigtig glade for de senge (og tak for oplysning til Rikke – det var jo egentlig dig der fik sporet os ind på de Flexa)

No. 3

2008-05-06T16:09:00.000+02:00

Jeg dvæler i babydrømme. Vi er enige om at vi gerne vil have en mere, men også at der er grænser hvor meget vi vil ofre på det. 100.000 kr., 3 år og 6 forsøg er sådan cirka vores grænse. Allerførst har vi et lille fint fryseæg som også skal have en chance. Planen var et det skulle bruges engang i efteråret, og at vi skulle starte på forsøg i det private engang i 2009.

Meeen, jeg overvejer at fremskynde tidplanen lidt. Min søde veninde bliver jo nok gravid igen i løbet af sensommeren eller efteråret. Selvom lægerne råder dem til at vente 3-6 måneder, tror jeg de snarere satser på 3 end 6 måneder. Min veninde længes efter en levende baby, og jeg tror ærlig talt også de er klar, selvom deres sorg stadig er stor og ny.

Et andet af vores meget gode vennepar har proklameret at de ønsker en sommerbaby 2009. De starter projektet til august (fordi det jo ikke er sikkert det bliver i første forsøg lige som med deres første barn). Hvem der bare kunne planlægge sådan.

Jeg tror også at mandens tvillingesøster snart kunne finde på at melde sig som nygravid med mindre de også har problemer med fertiliteten.

Det kan godt være det er lidt barnligt at ønske sig en graviditet og barsel samtidig med sine venner. Men mens vi prøvede at få nummer et (og to) blev venner og familie gravide i flæng. Så på tvillingernes toårs fødselsdag er jeg sikker på at alle de andre børn vil ege sammen fordi de er jævnaldrende, mens Magni og Brage må ’kigge på’. Den lille nye vil ikke have en tvilling at lege med for vi går efter en et-ægs-strategi.

Nye senge

2008-05-02T14:10:00.000+02:00

Vi har været ude og købe senge til Magni og Brage. Vi har en total uholdbar løsning på putte- og soveritualet. Magni og Brage sover med mor i dobbeltsengen og far på en madras i stuen. Nu er al PhD-ræset over og nu skal der arbejdes på en bedre sove-løsning. Vi har valgt to Flexa-senge som senere kan bygges til to halv-høje senge eller endda en køjeseng. Det er måske nok en lidt dyr løsning pt., men på sigt tror jeg at fleksibiliteten opvejer prisen. Jeg skal vist også lige vænne mig til at vi tjener noget mere og derfor ikke behøver vende hver en krone. Vi får dem først i næste uge, så må vi se hvor hårdt det bliver at få overbevist Magni og Brage om at de senge er værd at sove i – alene.

Efterdønninger

2008-04-29T07:12:00.000+02:00

Øv – jeg havde helt glemt at jeg i fradag fik et kontor for mig selv. Jeg elsker to-mands-kontorer, og jeg er bange for at jeg bliver helt isoleret og deprimeret af at side for mig selv. I forvejen er jeg helt tung i hoved efter gårsdagens begravelse, og det virker ikke som en hel spand kaffe kan rette op på det.

Det tegner sig vist ikke til at blive en god dag.

Den største sorg – begravelsen

2008-04-28T18:56:00.000+02:00

Det er lang tid siden, jeg sidst har græd så meget og aldrig nogensinde har en begravelse været så følelsesladet for mig. Jeg græd lige fra jeg skulle hente blomster til vi forlod kirkegården, og den toiletrulle jeg havde i min taske holdt kun lige. Det var meget hårdt at se forældrenes sorg og den lillebitte kiste. Men jeg er stolt af min veninde. Jeg synes hun klarede det så godt. De havde gjort så meget for deres lille søn og havde selv arrangeret det hele – sikkert en god bearbejdningsproces, men også meget hårdt. Faderen sagde et par ord i kirken – ikke sådan rigtig til deres søn, men mere til alle os andre så vi kunne få en slags forståelse for deres sorg. Det var meget rørende. Deres treårige datter græd hjerteskærende imens.

Jeg er meget berørt af alt dette. Næsten hver eneste ting jeg foretager mig, får mig til at tænke på de stakkels forældre, som sikkert i meget lang tid vil være præget af denne oplevelse, og derfor f.eks. ikke bare kan købe sko til deres lille datter uden også at tænke på deres lille søn.

Varme små drenge

2008-04-24T07:47:00.000+02:00

Der er lang tid siden mine drenge sidst var syge – altså sådan rigtig – ikke siden jul. Ja vist har de haft lidt hoste og snottet næse, og siden jul er det da også blevet til en enkelt gang dårlig mave hos hver. Nu har de fået feber. Først Magni i går og så også Brage i nat. Der er ingen hoste, ingen lange næser, ingen diarre og det ligner ikke de har ondt. Faktisk ser de slet ikke så ynkelige ud. Måske går det hurtig over. Det må vi håbe for fradag eftermiddag til søndag middag skal de passes af mormor og morfar. Jeg skal nemlig på kærestetur med manden. Manden er helt oppe at kører over det, så jeg skal nok ikke sige til ham at jeg i svage øjeblikke overvejer at tage drengene med.

Og så er jeg da blevet PhD. Det lyder lidt finere end det er. Min hverdag har ikke forandret sig overhoved. Ok - lidt mindre stress - så da.

Den værste sorg II

2008-04-22T07:10:00.000+02:00

Jeg har fået sendt blomster. Problemet var at deres telefonnumre stadig var tilknyttet deres gamle adresse. Hun har stadig ikke behov for at se mig, men hun har jo også sin familie, og jeg kan egentlig godt forstå hun gerne vil være sammen med dem, og også være alene af og til. Der er også så meget praktisk som skal ordnes.

Han er en fin stor dreng, men det ser ud til at min veninde har dannet blodpropper i moderkagen. En af dem har været fatal for det lille myr. Han skal begraves i løbet af ugen, men de ved stadig ikke helt hvor. Jeg tror det er en lidt svær beslutning, fordi de lige er flyttet langt væk til et område de endnu ikke har tilknytning til, men på den anden side vil de jo gerne have at han er tæt på dem.

Jeg har altid sagt til mig selv, at det eneste der var værre end ikke at kunne få drømmebarnet, var at miste det. Min veninde siger at det eneste der kunne være værre end dette, er at miste sit levende barn. Uha, jeg kan slet ikke tænke tanken. Magni og Brage får lidt ekstra kram og kys for tiden.

Den største sorg

2008-04-19T23:55:00.000+02:00

Min bedste veninde fødte i dag ved middagstid en lille dødfødt dreng 14 dage før termin. Jeg har så ubeskrivelig ondt af dem. Jeg forstår ikke den tilfældige uretfærdighed som rammer så hårdt. Han havde været død et par dage, men hun havde ingen anelse, da hun i morges fik veer. Han havde navlestrengen to gange om halsen og en knude på navlestrengen, men en egentlig dødsårsag har de ikke fået endnu. Han var efter moderens udsagn smuk og fuldbåren, men ulyksalig ikke i live.

Jeg har grædt salte tårer for den lille dreng og hans forældre, og gud hvor må de have det svært. Jeg tænker meget på dem nu, men jeg ved også at på et tidspunkt tænker jeg ikke på det hver time, dag eller uge, men de skal leve med savnet hver dag resten af deres liv. Jeg ville ønske jeg kunne gøre noget for dem, men forståelig nok ønsker de at være alene lige nu. Men hun ved jeg er der for dem når den tid kommer. En skulder at græde ved, en til at holde om hende og ikke mindst høre om og om igen hvad hun end har på hjertet.

Jeg ville sådan ønske jeg havde hendes adresse, men de er lige flyttet i nyt hus, og ja pga. de der phd’er har jeg ikke fået besøgt hende endnu. Jeg ville så gerne sende en mor/barn buket til hende for den slags buketter holder hun meget af.

Forsvar i dag

2008-04-16T08:47:00.000+02:00

Om ganske få timer kan jeg kalde mig PhD...

... og vores liv kan blive mere normalt igen.

Hvad mener han?

2008-04-14T11:42:00.000+02:00

Så kom min chef ind på mit kontor og sagde ”jeg ved godt du har travlt med dit forsvar og sådan, men du må gerne hjælpe så meget du kan med analyse af XX, da vi er meget bagud”. Hvad skal det betyde?? Vil han have jeg skal overarbejde? Eller overarbejde efter på onsdag (efter mit forsvar)? Tilsidesætte mine egne opgave for at hjælpe med analyse-arbejdet? Eller bare putte så meget ekstra arbejde ind som mit program tillader? Bliver helt i tvivl om det var et pres om overarbejde, et du-er-for-langsom eller bare et venligt hjælp-os-lige-hvis du kan.

En slags mærkedag

2008-04-12T20:51:00.000+02:00

Nu er det et år siden jeg fik min menstruation igen efter fødsel af tvillingerne. 12 måneder er gået og vi har ikke brugt prævention og jeg er ikke gravid igen. Jeg er glad og lykkelig for de to vidunderlige drenge jeg har fået. Jeg føler mig uforskammet grådig, når jeg tænker på endnu et barn. Men det lægger helt klart at vores fremtid inkludere endnu et barn eller i hvert fald et forsøg på at få endnu et. Hvornår er ikke fastsat, men vi har snakket om et forsøge med fryseægget til efteråret. Hvis det ender negativt (hvad er chancen…?), venter vi nok til næste år.

Hvem har taget min unge??

2008-04-07T21:40:00.000+02:00

Brages ellers så glade jeg er forsvundet. I stedet har vi fået en lille sur dreng, som bryder sammen i gråd ved bare den mindste modgang. Jeg tænker om det mon er et af de berømte tigerspring ellers er han vidst ved at blive syg. Han sover også ekstremt meget. Det gør Magni til dels også. Magni er bare meget mere ligevægtig og har altid været det, så tigerspring er ikke noget vi rigtig har observeret hos Magni. Der er ikke de store udsving i humøret, og han bruger ikke gråd på samme måde til at få sin vilje.

Jeg synes mine tvillinger er så forskellige. Jeg tvivler på det bare er mig der er bedre til at finde forskelle end ligheder. Brage elsker at fordybe sig i tingene. Tegne, pille i jorden, se fjernsyn og læse bøger er nogle af Brages yndlingsbeskæftigelser, mens Magni er en bulderbasser som hurtig keder sig ved Brages lege. Resultatet bliver at Magni hurtig sabotere Brages lege. Gad vide om det er en fordel eller ulempe at de er så forskellige. Forhåbentlig kommer de ikke til at konkurrere så meget, men måske heller ikke til at lege så godt sammen. Jeg spekulerer lidt på deres følelser for hinanden. Jeg vil helst have de bliver hinandens bedste venner. Den gang de var små (de er jo store nu :-) var det Brage der var mest vild med Magni. Nu virker det som om Magni er mere vild med Brage. Men måske bølger det lidt frem og tilbage. Under alle omstændigheder er antallet af venner meget begrænset her ude på landet, så de må heller lære at lege godt sammen.

1 forsvar overstået - 1 forsvar mangler

2008-03-30T11:47:00.000+02:00

Nu er jeg gift med en Doktor. Mandens forsvar er vel overstået og fokus er rettet mod mit forsvar d. 16. april. Det bliver nogle hårde dage frem mod forsvaret for jeg har jo fuldtidsjob og to små børn ved siden af, men manden tager selvfølgelig det meste hjemme. Jeg ønsker bare på ingen måde at det ender som før jul op mod afleveringen, hvor jeg næsten ikke så mine børn i en måneds tid. Derfor må min forberedelse primært ligge efter ungernes sengetid. Manden må nok overtage putning og natteroderiet, som heldigvis stadig er så godt som ikke eksisterende.

På potten

2008-03-22T09:30:00.000+01:00

Den gode sovefase fortsætter. Mon det i virkeligheden er et vendepunkt, og vi fremover kam forvente dejlig nattesøvn næsten hver nat? Verden bliver en hel anden når man sover godt. Desværre er putteritualet ikke optimalt. Jeg bruger stadig næsten 1 timer på at få dem til at sove (tæller fra lyset slukkes til de sover). Vi må også snart finde en anden sengeløsning, men det bliver først når vi begge har forsvaret vores afhandlinger.

Noget helt andet er pottetræning. Mine drenge bliver snart to år. De virker ikke rigtig bevidste om at de laver eller tisser i bleen. Jeg tror dog nok, de er klar over når der først er bonus. Jeg ved godt at trenden er at man ikke skal forcere renlighed, men jeg synes faktisk også det er synd for børn på 3-4 år, der er meget bevidste, men som ikke kender til andet end at gøre det i bleen. Jeg vil gerne have pottetræning blev en naturlig proces for mine små poder. Jeg overvejer derfor at introducere dem for potte eller toilet i løbet af nogle måneder. Hvis det er alt for tidligt må jeg jo bare lægge ideen væk for en periode, for så senere at forsøge igen. Mit mål er ikke at de bliver blefri i løbet af sommeren, men bare at de kender til potte eller toilet, når de endelig er klar til at smide bleen, og ok, hvis de virkelig smed bleen i løbet af sommeren ville det jo ikke gøre noget.

Det savner jeg..

2008-03-15T16:49:00.000+01:00

Der er meget få ting jeg savner fra tiden før vi fik børn. Selvfølgelig var det meget fedt at rejse, feste og hænge ud med vennerne, men som sådan er det ikke rigtig noget jeg decideret savner. Jeg tror, det jeg savner allermest er bare at kunne blive rigtig længe oppe om aften eller hele natten for den sags skyld. Om det så var for at hænge ud med vennerne eller se film hele natten er egentlig lige meget. Nej ok, faktisk ville jeg allerhelst ligge i min seng og læse bøger på 600 sider fra start til slut. Jeg savner nemlig at læse bøger næsten lige så meget som at være længe oppe. Behøver jeg at sige at det med at være længe oppe ikke kombineres særlig godt med små børn der vågner ved 6-7 tiden alle dage i ugen? Desuden ved man aldrig hvilken nat der er i vente, så det sikreste er at gå i seng i god tid.

Hvad savner i andre som har børn mest fra tiden før?

Farvel farmor

2008-03-13T23:12:00.000+01:00

Jeg er så træt og udmattet at jeg faktisk ikke rigtig orker at opdatere min blog. Mine små poder har mistet deres farmor. Hun døde efter et lille års håbløs kamp mod kræft. Jeg føler med min mand og hans familie, men jeg havde faktisk ikke et særlig tæt forhold til hende. Hun var meget reserveret og faktisk kun da vi fortalte at vi ventede tvillinger virkede hun oprigtig interesseret i vores liv.

Vi, manden og jeg, har begge forsvar af phd’er hængende over hoved, meget meget snart faktisk. Det er hårdt at starte nyt arbejde og de første uger måtte jeg arbejde fra ni til fem hver dag. Røv-dårlige arbejdstider når man har to små børn.

Velkommen til mændenes verden

2008-02-18T20:44:00.000+01:00

I dag havde jeg første dag på mit nye job. Og sikken omvæltning. På min tidligere arbejdsplads var kønnene næsten ligeligt repræsenteret og jeg havde en kvindelig leder. På min nye arbejdsplads er der en klar overvægt af mænd. Selv min laborant er en fyr. Frygten for at det ikke er et sted for en mor med to små unger stiger, men jeg har jo ligesom lagt kortene på bordet allerede ved første samtale, og der lød det som om en moderroller og en karrierer i deres virksomhed var fuldt ud forligeligt. Der blev i hvert fald taget pænt imod mig. Jeg skal sku også lade være med at være på pessimistisk. Det er sikkert et fantastisk sted (men med en rigtig dårlig barselordning – det blev jeg lige nød til at tjekke – ikke at vi har planer i den retning foreløbig – suk desværre).

Familien bakker mig 100% op. Selv Magni og Brage strutter af sundhed, spiser godt og sover som aldrig før. Jeg tror, jeg de sidste par uger gennemsnitlig er blevet vækket 1,2 gange, hvilket er det bedste nogensinde (altså siden jeg blev gravid). Tør man håbe på det varer ved? Vi har godt nok ikke rigtig løst noget med sengeproblemet (men Rikke tak for tippet. Det er helt klart noget vi vil kigge på).

Ellers kan jeg da lige tilføje at min mand blev vildt forarget og endda lidt vred over mit forrige indlæg. Men bare for at slå fast; jeg mener ikke Magni er af dårligere kvalitet end Brage. De er to super skønne drenge, og Magni er fint med på alle punkter. Det er bare så nemt at se forskellene – også i udvikling – når de er tvillinger, og det var egentlig bare det jeg ville sige. Og allersidst vil den stolte mor lige fortælle at Brage sagde sine første tre-ords-sætninger i weekenden. ”De spiller boldt” sagt om foldboldt i fjernsynet og ”det min bil” om en slåskamp om en bil i mødregruppen.

Er Magni en sinke?

2008-02-15T18:20:00.000+01:00

Nej, det tror jeg selvfølgelig ikke, men når man har to børn på samme alder kan man nok ikke lade være med af og til eller hele tiden at sammenligne dem – især ikke når de oven i købet er af samme køn. Og det er altså bemærkelsesværdigt så meget Magni halter bagefter i hvert fald på det sproglige/mentale plan. Måske er hans hjerne bare lidt senere udviklet, men en del af det skyldes også hans personlighed.

Brage synger (ikke med alle ord i sangene, men melodien og enkelte ord)
Brage taler ”i sætninger” (to ord)
Brage siger MIN om sit legetøj
Brage spørger om ”hvad er det ?” hele tiden
Brage tager initiativ til leg
Brage griner af noget sjovt, mens Magni bare griner med
Brage ser fjernsyn (Magni kan højst se 5 min.)

Det er ikke sådan at Magni slet ikke siger noget, men hans ordforråd er vel 1/10 af Brages. Magni er glad for at bruge kroppen og er da også højere og vejer mere end Brage.

Brage er bare mere impulsiv, har meget mere humor og tør vove pelsen selvom han ikke er helt sikker på han kan gennemføre i første forsøg. Magni er så forsigtig og venter med at sige et ord til han har styr på udtalen og vi kan forstå det (eller han ser at vi kan forstå Brages gebrokken udtale og så udtaler ordet på samme fejlagtige måde).

Jeg kan ikke lade være med at sidde med en følelse af, at Brage får meget mere ud af livet, fordi han har sådan en positiv tilgang til tingene. Men måske ændre denne følelse sig med tiden. Jeg husker i hvert fald da drengene var meget mindre – under et år – at Magni havde det mest vindende sind. Den gang var jeg bange for at Brage ville blive den oversete tvilling. Det er han langt fra nu. Han appellerer dog mest til andre drenge og mænd (far, farfar, morfar, fætrene..), og Magni har slet ikke noget problem med at få charmet sig ind på især mødre, bedstemødre og halvstore piger.

Alting har en ende…

2008-02-11T10:10:00.000+01:00

…også de gode perioder.

Nej, vi er faktisk stadig inde i en god periode, men har været ramt af lidt forkølelse med snot og hoste. På sovefronten går det stadig helt hæderligt, selvom Magni nu kravler ud af tremmesengen, derfor bliver han nu puttet i den store seng (dobbeltsengen). Eftersom han alligevel næsten altid sover der så gør det ikke den store forskel, men måske skal vi snart kigge efter en afløser til tremmesengen.

Brage har haft en lang periode hvor han bare har været så farsyg, men nu er det ved at vende til fordel (om man vil) for mig.

Det er helt utroligt så meget nemmere livet med tvillinger er blevet. Søvnen er alfa omega, men også det at de er begyndt at være selvhjulpen, har fået lidt sprog og leger og underholder sig selv og hinanden, letter vores hverdag.

Man siger vel at børn under to år ikke rigtig leger sammen, men at de parallel-leger. Jeg synes ikke det er helt rigtig. Der måske nok et stykke vej til rollespilslege, men de er da begyndt lidt. For eksempel forsøger de at made hinanden med deres plastikservice. De kan også finde på at give hinanden noget legetøj, selvom det sandelig også er den omvente, hvor de bevidst hugger noget legetøj fra hinanden for at få en reaktion.

Men for pokker hvor laver de også meget ballade. Jeg havde lige vist Magni hvor vi lagde rene håndklæder hen, og han havde pænt hjulpet mig. 10 min senere lå samtlige håndklæder ud over hele huset. En anden dag havde de lige fået nattøj på, og jeg skulle bare lige rulle gardinerne ned på deres værelse og tænde deres natlampe, da jeg kom tilbage havde de leget med askespanden til brændeovnen, og de var begge total grå. Normalt går de aldrig over til brændeovnen (som vi kun bruger under fuldt opsyn eller når de er i seng), men de har åbenbart ment at askespanden var lige på grænsen. De har også haft fat i min taske. Bilnøglen fandt vi efter mange timers eftersøgning i opvaskemaskinen og mit kørekort er stadig på fri fod. Jeg bliver nok nød til at bestille et nyt, men hvor er det ærgerligt når man ved det er der et eller andet sted. Det værste er næsten at jeg så Brage pile af sted med mit kørekort, men valgte at løbe efter tasken for at redde resten af indholdet.

Punktum

2008-02-01T15:16:00.000+01:00

Hvorfor er det lige at jeg har så svært ved at få skrevet når alting bare går så godt?

Jeg sidder her på mit tidligere arbejde og venter på at vi skal holde fastelavnsfest. Det bliver et punktum i mit liv. Ph.D. afhandlingen er afleveret. Jeg har fået job. Jeg endte med at få tilbudt begge de stillinger, hvor jeg kom til samtale. Så håber jeg bare, jeg valgte rigtig. Jeg starter d. 18/2. Lønnen er vild i forhold til i det offentlige, men gad vide om arbejdspresset så også er tilsvarende?

Ungerne sover rigtig godt om natten – især Magni – han sover igennem to ud af tre nætter.

Alt i alt går det bare fantastisk i øjeblikket.

flere samtaler

2008-01-16T20:15:00.000+01:00

I dag ringede de fra det firma, hvor jeg har en ansøgning ude, og ja de vil gerne se mig til samtale. Men det bedste er at jeg også fik en mail angående den opfordrede ansøgning, som jeg jo i første omgang fik afslag på, og de vil sørme også gerne have mig til samtale. 100% samtale-bonus indtil videre. Det lidt sjove er at begge samtalerne er i samme firma, men to forskellige afdelinger. Jeg har en ’kontakt’ i firmaet som jeg har fået lov at referere til, men faktisk føler jeg, at jeg er yderst kvalificeret også uden denne ’kontakt’. Mon denne iver efter medarbejder vil sætte sit præg på lønnen? Men faktisk vil jeg heller ha’ 37 timers arbejdsuge og flekstid end en høj løn. Forudsat at chefen er god og arbejdet er spændende. Jeg føler mig som et lille barn i en slikbutik, der har fået en krone at slikke for, og nu er jeg bange for at vælge noget der ikke smager godt.

Min mand har allerede fået job. Første ansøgning – første samtale. Godt nok er det kun et 1-årigt vikariat med mulighed for fastansættelse, men det er jo de betingelser som mange virksomheder ansætter nye folk under. Det er et job han virkelig gerne ville have så det er ikke bare det første og bedste tilbud.

Mon vi kommer til at savne den ekstreme fleksibilitet som vores phd studier trods alt havde?

PS: Jeg er helt færdig med afhandlingen, men arbejder stadig på en artikel, så ingen aflevering endnu.

Trodsalder?

2008-01-10T11:15:00.000+01:00

Jeg synes det børneopdagelsen løber løbsk for os. Vores unger er rigtig stride i øjeblikket. Måske er det en begyndende trodsalder som anes – gad vide hvor slemt det bliver. Alt hvad vi siger, beder eller spørger dem om, bliver mødt med et nej, nej, nej, NEEEJ. De kender ikke ordene ja eller jo – allernærmest kommer njea. Og det bliver virkelig kun brugt, hvis det er noget som ikke kan siges nej til som ”vil du ha' noget is?”.

Men hold fast hvor er de også sjove. De siger og gør en masse sjove ting, aber efter hinanden. Det gibber af lykke i mig, når jeg hører deres hvinende latter, når en af deres skøre planner føres ud i livet. En gang i mellem får de lov til at rydde en køkkenskuffe for ufarlige ting. En dag havde de tømt brændekurven, mens manden og jeg sad i køknet og snakkede. Vi hørte dem godt, og jeg havde ligesom regnet ud hvad de foretog sig, men de lo og grinede og råhyggede sig, så de fik faktisk lov til at fortsætte indtil de, helt indhyllet i træspåner, kom ud i køknet slæbende på den tomme kurv. Ulykker laver de sandelig også. Alle vores dybe tallerkner har de smadret, og det tog kun tre sekunder og jeg var endda i køknet, men ingen kom til skade. Og søde er de også når de morer sig med at made hinanden eller går tur i mors eller far sko. De elsker at lege hule under vores dyne om morgenen, og næsten dagligt tager de turen på maven ind under vores seng (så er vi også sikker på der ikke er for mange nullermænd der).

Magni er rigtig huslig, og hjælper gerne med når vasketøjet skal lægges sammen (rækker tøjet til mor), hjælper med at dække bord, rydde legetøjet sammen, sætte bøger på plads (som han selv og Brage har slæbt ned fra reolerne) eller feje gulvet. Brage derimod er forduftet lige så snart han aner udsigten til noget praktisk. Magni kan selv sætte sin madkasse på plads i vuggestuen, mens Brage ikke får tildelt den opgave, da han bare render væk med madkassen eller starter med at tømme den.

Magni og Brages milepæle:

Fået klippet håret for første gang (de er tidligere blevet studset ved ørene)
Begyndt at bruge shampoo
Hjælper til med påklædning, f.eks. Kan de selv (af og til) stikke armene ud i ærmerne på blusen eller lyne jakken op og krænge den af.
Sprogligt synes jeg de er gået lidt i stå, men det kommer vel i ryk. Magni udtaler ordene meget mere forståeligt end Brage, som til gengæld har et større ordforråd.
Vægten rykker sig ikke rigtig (de vejer 11,3 og 10,8 kg), men de gror godt i højden for tiden. Str. 86 er så småt ved at vokse ud af og jeg tror også de er rundet 85 cm i højden (i hvert fald Magni). Desværre tror jeg også Magni er tæt på at skulle bruge nye vinterstøvler. For mindre end tre måneder siden brugte han str. 21.
De sover og spiser rigtig godt for tiden. Magni sover godt nok stadig i vores seng med mig, mens manden sover på en madras. Ingen sygdom siden julen, men der florer skoldkopper i området, så mon ikke det kommer snart.

Jobsøgende

2008-01-08T11:48:00.000+01:00

Jeg sidder og skriver artikler på livet løs, men i et helt andet omfang end før jul. Tager det to dage mere så går det nok. A-kassen som jeg nu skal leve af har nemlig accepteret at jeg færdiggøre min PhD, som er blevet sidestillet et relevant kursus. Jeg skal selvfølgelig søge arbejde ved siden af, men det gør jeg faktisk også.
Den tidligere omtalte stilling fik jeg ikke, men med en helt berettiget begrundelse om at det virkede, som om jeg ønskede et mere fagligt udfordrende job. Et øjeblik fortrød jeg nærmest at jeg ikke har virket mere interesseret, når chefen gav sig så god tid til et afslag. For vi talte vel 10-15 min i telefonen. Jeg har to-tre ansøgninger ude og venter på svar. Jeg føler mig meget kvalificeret og regner med at komme til samtale på et eller to af dem. Jeg er fuldt ud fortrøstningsfuld over min kommende jobsøgning. Min nuværende chef/vejledere kom endda med et forslag om en post doc, selvom jeg meget klart har meldt ud, at jeg ønsker at prøve noget nyt. Dog kom tvivlen op i mig et lille øjeblik. Ganske vist er jeg træt af den lange transporttid på en fyldt motorvej, men jeg har jo utrolig stor fleksibilitet og mulighed for at gå ned i tid eller arbejde hjemme. Det ville betyde mere tid og overskud til familien at blive på min nuværende arbejdsplads. Og måske kunne vi også lægge planer for fryseægget eller nye forsøg på en eventuel nummer tre. Men så igen, jeg vil virkelig gerne prøve noget nyt, og er bange for at arbejdsmarked ikke er lige så fleksibelt om tre-fire år, og hænger jeg på universitetsmiljøet, midlertidige ansættelser og manglende udfordringer. Det kedelige kendte kontra det spændende nye. Jeg synes det er svært.

De sover som vinden blæser

2008-01-03T07:36:00.000+01:00

Det har været på en gang både en hård og god jul. Hård fordi vi alle har været syge. Brage og jeg har kun været ramt af forkølelse, mens manden og Magni har haft feber og elendighed oveni. Stakkels Magni var endda rigtig skidt juleaften, og både lillejuleaften og juleaften overvejede vi seriøst vagtlægen. Han fik en pandodil om eftermiddagen på juleaftensdag, hvilket hjalp utrolig meget og han klarede heldigvis op i løbet af aften. Mellem jul og nytår kom han så til lægen, men da var han allerede i bedring. Denne sygdom og mit fravær før jul resulterede i at Magni var som en burre på mig. Sov i min seng både om natten og til middagsluren (sammen med mig – jeg fik så læst Harry Potter højt af manden). Jeg tror vi var i fysisk kontakt 23 timer i døgnet.

En anden ting som prægede juleferien var søvn. Der har bare ikke været nogen konsistens i sovemønstret hos nogen af dem. Magni har endda droppet middagsluren to gange og har taget hele dagen fra 7-8 om morgen til 19 om aften i et køre. Begge drenge har haft vågne perioder midt om natten på flere timer og Brage vågede en nat kl. 2 og forblev vågen indtil jeg overgav mig kl. 6 og lavede morgenmad til ham. Dette uregelmæssig sovemønster har betydet en del for vores fleksibilitet, men så igen, har planerne bevidst været på det afslappende plan.

Ferien har været tiltrængt og på trods af sygdom har det været en god jul hvor vi virkelig har nydt hinanden som familie.

God jul!

2007-12-22T21:12:00.000+01:00

Vi har haft en rigtig slappe-af-dag her hjemme. Magni har godt nok feber og, gætter jeg på, ondt i halsen. Han har hængt på mig hele dagen, men det har slet ikke gjort noget for vi har ikke haft spor vi skulle nå. Tre timers lur to han på brystet af mig, mens jeg fik læst højt af Harry Potter. Brage har været fuld af spilopper og han ser så kær ud når han danser rundt til julesangene.

Jeg tror det bliver en helt fantastisk jul. Sidste år brugte jeg en stor del af tiden på at amme og putte ungerne, men det var da også en fantastisk dag, men mest fordi vi da havde fået de dejligste drenge.

Glædelig jul til alle.