Monja

Okay. Dette er altså en engangs-allersidste-opdatering. Min blog er lukket - gået i evighedsdvale. Men jeg blev lige mindet om den i dag, og ja, den blev vist stoppet lidt brat, så derfor lige en lille lykkelig slutning på de hårdste og lykkeligste år af mit liv:

Min datter blev født på terminsdagen, d. 12 august 2010 ved en helt naturlig og ukompliceret fødsel. Hun hedder Vilja og er blevet et populært medlem af familien. Alle er vilde med hende og hun er så nem en baby. Brage er helt rask, men vi går stadig til kontrol på RH. Magni og Brage er et par dejlige drenge, og ja, jeg elsker min familie som den er nu.

Scanningen viste en enkelt med hjerteblik og korrekt størrelse. Jeg er meget lettet. Jeg havde virkelig frygtet at min livmoder var tom for liv. Det ville ligesom bare være den perfekte ondskabsfulde afslutning på et rigtig dårligt år. I stedet for har 2009 alligevel bragt os lidt glæde - ikke mindst over at Brages sygdom var så mild og det ikke tyder på den vender tilbage.

Åh, og jeg er overhoved ikke skuffet over at vi kun venter en - nærmest lidt lettet.

Etiketter: Brages cyste, ønsket om nr. 3

Det har været et meget hårdt år. Jeg har gravet mig ned og har nærmest været forsvundet fra jordens overflade. Sidst jeg opdaterede min blog var vi netop blevet aflyst inden ægoplægning i vores 2. ICSI forsøg, men det var sandelig ikke enden på nedturen.

Lad mig allerførst tilføje at Brage har det godt, men at vi stadig går til kontrol på børnekræftafdelingen på Riget og skal fortsætte med det til han er udvokset.

Og så tilbage til min personlige nedtur, som selvfølgelig også har influeret på min familie. I maj/juni gennemgik vi endnu et ICSI forsøg – nu det 3. og sidste i vores pakke. Alt gik relativt ok indtil oplægning af et fint æg. Allerede dagen efter fik jeg rigtig ondt i maven, som var blevet helt opspilet. Dette var begyndelsen til en helt måned med underlivsbetændelse – to indlæggelser på Hillerød Hospital, hvoraf den ene (7 dage) var med intravenøs drop tre gange om dagen med to slags antibiotika. Gravid blev jeg ikke, og selvom det ikke var meget sjovt at få beskeden på en firemandsstue, så var der andre ting der bekymrede mig mere. Men lige som lægerne troede de måtte tage skrappere midler i brug faldt min feber og infektionstal. Det tog en hel måned mere før jeg var nogenlunde ok, og vores sommerferie blev aflyst.

Efterfølende blev jeg fyret fra mit arbejde i forbindelse med en omstrukturering og massefyring, og ærligtalt kan jeg ikke klandre dem for at fravælge mig. Oveni alt mit fraværd, ja, så var jeg egentlig ikke glad for mit arbejde og havde allerede søg en anden stilling. Jeg var til samtale, de ville gerne have mig, og så blev stillingen bortskåret pga. finanskrisen. Så lige nu er jeg ledig, arbejdsløs, arbejdssøgende eller hvad man nu skal kalde det – for første gang i mit liv. Og jeg har allerede fået et hav af afslag.

På trods af min situation, valgte vi at tage et fjerde forsøg som klinikken tilbød os – ”altså ikke som kompensation for det forsøg der gik helt galt, men bare for at sikre at vi fik en ordentlig og rigtig behandling ved vores næste ICSI forsøg” var lægen forklaring på et gratis forsøg, men han talte godt for sin sag.

Skæbne vil at jeg nu er jobløs og gravid. Jeg er i dag 4+6 med en forventet termin til august. Og fordi vi var så desperate fik vi faktisk sat to æg op. Tænk hvis vi får tvillinger igen. Jeg ved ALLE vi have så ondt af os, og jeg indrømmer at jeg personlig foretrækker et barn, men tvillinger vil være bedre end ikke flere børn. Faktisk slet ikke så slemt, jeg kan sagtens se mange fordele ved endnu et sæt tvillinger. Magni og Brage leger såååå godt sammen, at det næste ville være synd med bare en singleton. Vi har allerede to af alting, vi har aldrig prøvet andet, vi har alligevel ikke plads til to børn og slet ikke tre i vores hjem som det er nu, så vi skal bygge nyt hus alligevel. Eneste to minuser er bilerne (ingen plads til fire børn og to voksne) og barslen (det er ikke supersjovt at være på barsel med tvillinger).

Nu håber jeg bare der er liv i min mave til scanningen den 28/12 – det kunne ellers være den perfekte forsættelse af nedturen.

Etiketter: Brages cyste, ønsket om nr. 3

Selvom jeg egentlig er ok, så er jeg da lidt ærgerligt over at være aflyst for anden gang på fem forsøg. Tænker lidt om jeg mon også kun bliver lidt glad, hvis/når jeg bliver gravid, når jeg kun er lidt ked af det nu. Jeg er mest irriteret over alle dem som er gravide og føder snart inklusiv min egen søster, som har termin i midten af maj. Altså de gravide irriterer mig ikke som sådan (kun lidt – de snakker jo ikke om andet), men hvis de ikke var så synlige, ville mine tanker heller ikke kredse om graviditet, behandling og babyer hele tide. Dejligt (læs: ikke) at der kommer 3-4 gravide til Magni og Brages treårs fødselsdag. Jeg kan lige forestille mig at de rotter sig sammen og ikke kan tale om andet. Kan jeg boykotte min søster, min svigerinde, min bedste veninde, min mands bedste vens kone? Eller måske har jeg alligevel så travlt at jeg ikke ser dem?

Vi tager et forsøg mere med oprejst pande. Mon man kan starte lang protokol allerede i næsten menstruationscyklus? På Rigshospitalet kunne man i hvert fald ikke. Jeg hælder nemlig mest til at gøre som da vi fik tvillingerne, men tre måneder er meget lang tid.

Etiketter: ønsket om nr. 3

Er det alderen? Udbyttet er sølle fire æg. Jeg synes det det er lidt skræmmende at jeg bare 1-1 ½ år efter at have produceret 10-12 æg nu kun kan lave fire gode brugbare æg. Hele ægudtagningen gik ellers fint og lidt over 10 var jeg på arbejde. Ingen fridage i denne omgang, heller ikke på min større frygtedag, som er ægoplægningsdagen. Ringer de med dårligt nyt, tror jeg faktisk jeg tager det rimeligt cool. Især efter alt det med Brage, kan et mislykket forsøg altså ikke slå mig ud af kurs.

Etiketter: ønsket om nr. 3

Æggene skal ud i morgen, hvilket er noget tidligere end de andre gange. Prognosen lyder på 5 store æg og nogle små. Fem æg er meget lidt når vores befrugtning og delingsprocent er nede på ca. 25%. Men bare der bliver et enkelt godt æg, så er vi glade.

Etiketter: ønsket om nr. 3

Vi har det vel egentlig godt nok. Forskellige omstændigheder har gjort at det har været svært at få opdateret bloggen og så har jeg bare været så uendelig udmattet ovenpå de sidste par måneders begivenheder. Men nu er det forår og Brages knogle viser tegn på heling, hvilket jo er rigtig positiv. Brage skal til kontrol i juni. Eneste minus er at hans urinprøver viser, at han har svært ved at opkoncentrere morgenurinen, hvilket også kan være et symptom på sygdommen. Jeg tror nu ikke der er en sammenhæng, men der skal følges op på det.

Min svigerinde er gravid, hvilket er fantastisk, men også efterlader mig lidt alene tilbage. De fik den gode nyhed ved den indledende scanning til første IVF behandling. Dejligt for dem at de slap for alle nedturene. Og så skal min laborant også være far. Det var en af de der nyheder ala ”vi troede jo næsten ikke man kunne blive gravid lige efter man havde smidt p-pillerne, så det kom som en kæmpe overraskelse”. ??? Popper de der gravide bare op alle vegne, når man selv forsøger at blive frugtsommelig. Jeg ved godt at de gravide og deres babyer fylder mere i min bevidsthed, men der er altså flere lige nu. Det er der bare!!!!!

Derfor er vi i fuld enighed startet på endnu et behandlingsforsøg. Kort ICI med GonalF 225 IE og det bliver med to æg. Nu skal det være. Jeg ved ikke om vi oversatser, men bliver det tvillingedrenge, jamen så ved vi jo hvor søde de er, og så kører det hele jo på rutinen (ironisk ment, for tro mig tvillinger er IKKE en rutine).

Drengene stortrives. Vores lille naturlegeplads er færdig, eller ligner i hvert fald en legeplads nu. Bøgen er sprunget ud og der er haletudser i søen. Foråret har sat alle sejl ind. Det hele spirer. Det må være et tegn.

Etiketter: Brages cyste, ønsket om nr. 3